Voksenlæring som vej ud af fattigdom
Skrevet af journalist Dorthe Kirkgaard Nielsen - LinkedIn profil - for EPALE Danmark
Uddannelse er en essentiel parameter for at bekæmpe udsathed, ulighed, social udelukkelse og fattigdom. Derfor er voksenlæring også en altafgørende faktor for at sikre lighed, social inklusion samt empowerment hos de enkelte borgere til at realisere deres potentiale i forhold til både job og samfundet helt generelt.
For uddannelse og basale færdigheder spiller ind på en lang række faktorer gennem hele livet. Lige fra tilknytning til arbejdsmarkedet og indkomst, over helbred, levealder, evnen til at interagere med andre, til hvem der stifter familie og hvem, der begår kriminalitet.
”Når vi taler sammenhæng mellem uddannelse og fravær af udsathed og fattigdom, så viser forskningen, at human kapital – hvor uddannelse er en stor del – er det allervigtigste,” siger Rasmus Landersø, forskningsprofessor ved ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed.
”Det, at man bredt set har tillært sig en række færdigheder; uddannelse, dannelse, vedholdenhed, pligtopfyldenhed mv. giver de allerstørste muligheder i forhold til, hvad man vil lave arbejdsmæssigt, uddannelsesmæssigt, og det spiller ind på både sygdom, hvor længe man lever og ens familiesituation. Så uddannelse har afgørende betydning både for det enkelte individ og rent samfundsmæssigt,” fortsætter han.
Rasmus Landersø, forskningsprofessor ved ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed
Rasmus Landersø har stået bag en lang række forskningsprojekter inden for uddannelse og familier – blandt andet omkring ulighed og social arv, og statistikkerne taler deres tydelige sprog. Der går en social arv gennem hele livet på baggrund af forældres uddannelse.
”Ulighed i uddannelse følger dig fra vugge til grav, og det går som en usynlig tråd gennem hele livet. Ligegyldig om du kigger på job, økonomi, helbred, kriminalitet eller familieliv, så har uddannelse indflydelse på, hvordan det ser ud, og konsekvenserne er størst i bunden,” pointerer Rasmus Landersø.
ROCKWOOL FONDEN ROCKWOOL Fonden er en dansk almennyttig fond, der blev etableret i 1981. Helt fra begyndelsen har fonden haft et erklæret mål om at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for den brede del af befolkningen. Fonden vil gerne gøre danskerne klogere og udbrede ny viden, så politikere og beslutningstagere kan træffe beslutninger på et velinformeret grundlag. I 1987 blev ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed derfor oprettet, og i dag har forskningsenheden kontorer i København og Berlin. |
|---|
Veje til at ændre ulighed i uddannelse
Hvis den eneste konsekvens af manglende uddannelse var ulighed i indkomst, kunne samfundet sådan set bare udligne ved at omfordele nogle penge via skatter til overførselsindkomster, mener Rasmus Landersø.
Det er bare ikke tilfældet. Mangel på uddannelse, dannelse og basale færdigheder skaber store kløfter i alt fra sundhed til kriminalitet med markante konsekvenser for både den enkelte og på tværs af grupper. Det påvirker mange af velfærdssamfundets kerneområder, og det smitter af fra forældre til børn. Så hvad er der at gøre?
Når det kommer til børn og unge, handler det om at forsøge at løfte den negative sociale arv så tidligt som muligt. For voksne, der arbejder ufaglært eller i faglærte jobs under pres af den fremstormende teknologi, gælder det om hele tiden at sikre løbende opkvalificering og videreudvikling af kompetencer, siger Rasmus Landersø.
For de voksne, der har meget lidt eller ingen uddannelse, skal man, ifølge Rasmus Landersø, som det allerførste erkende, at det er rigtig svært at lave om på voksne mennesker.
”De mål og virkemidler, man bruger til voksenuddannelse, skal være derefter. Det skal indpasses efter et voksenliv, måske med ansvar for børn og med en anerkendelse af, at man har helt andre forudsætninger for at lære, når man er 23, 33 eller 53 år.”
”Samtidig kommer mange med et nederlag fra tidligere i skolesystemet, så det er vigtigt, at vi ikke bare præsenterer dem for den samme form for uddannelse en gang til – og dermed risikerer at gentage nederlaget,” siger Rasmus Landersø.
Lokalt uddannelsestilbud i Brøndby Strand
Tvang kommer man ikke langt med – det gør man til gengæld med frivillighed og tilpasning til den enkelte målgruppe.
”Hvis voksenlæring skal agere løftestang ud af fattigdom, ulighed mv., er det vigtigt med en grad af individuel tilpasning. Det skal selvfølgelig også være praktisk muligt, men særlige hensyn kan være afgørende,” forklarer Rasmus Landersø.
Manglende mobilitet kan også være svær, når man taler udsatte borgere med ingen eller meget lidt uddannelse. Altså det overhovedet at møde op på en skole.
Netop den manglende mobilitet er et fokusområde for det uddannelsesprojekt, som Vestegnen HF & VUC siden 2020 har kørt i et partnerskab med den boligsociale helhedsplan Brøndby Strand Projektet.
Det overordnede perspektiv for det tætte partnerskab er at give udsatte og marginaliserede grupper en bedre adgang til job og samfund, og her går kursisterne i skole i den tidligere daginstitution Klydebo midt i deres lokale boligområde, hvor medarbejdere for den boligsociale helhedsplan også holder til.
”Vores samarbejde begyndte, da den boligsociale helhedsplan i 2019 kontaktede os, fordi de havde nogle beboere, der var uddannelsesparate, men ikke mobile. Så det startede med 12 kursister, hvor vi kørte et uddannelsestilbud på et halvt år, hvor de havde dansk, matematik og samfundsfag,” fortæller Anders Borregaard Pedersen, underviser i samfundsfag og matematik på Vestegnen HF & VUC samt koordinator for uddannelsestilbuddet i Klydebo i Brøndby Strand.
VESTEGNEN HF & VUC Vestegnen HF & VUC er et voksenuddannelsescenter, der dækker kommunerne Høje-Taastrup, Ishøj, Vallensbæk, Albertslund, Glostrup, Brøndby og Rødovre. Vestegnen HF & VUC har omkring 102 ansatte og årligt omkring 2.200 kursister. Vestegnen HF & VUC har hovedkontor i Albertslund og tilbyder derudover undervisning i Rødovre samt i Brøndby Strand. Derudover kan det meste af undervisningen tages som online undervisning. BRØNDBY STRAND PROJEKTET Der har været arbejdet med en boligsocial indsats i Brøndby Strand siden april 1995. Den gældende boligsociale helhedsplan Brøndby Strand Projektet løber fra 2021-2025 og har særligt fokus på ”uddannelse og livschancer”, ”beskæftigelse” samt ”sammenhængskraft og medborgerskab”. Helhedsplanen har et samlet budget på 19,8 millioner kroner og er finansieret af de ni boligafdelinger i Brøndby Strand parkerne, Brøndby Kommune og Landbyggefonden. Med udgangen af 2023 boede der 7.669 beboere i Brøndby Strand parkerne. HVAD ER EN BOLIGSOCIAL INDSATS? En boligsocial indsats er en områdebaseret social indsats, der målrettet adresserer udfordringer i et særligt boligområde. Ofte har en boligsocial indsats et lokalt placeret sekretariat i boligområdet tæt på de beboere, som indsatsen henvender sig til. Den boligsociale indsats er karakteriseret ved at mobilisere både offentlige og civile kræfter i boligområdet og de omkringliggende samfund ud fra en helhedsorienteret tilgang. |
|---|
Både uddannelse og dannelse
Siden 2020 er det blevet et fast tilbud, og i dag tilbydes skolegang i lokalområdet som både forberedende voksenundervisning (FVU) og almen voksenuddannelse (AVU). Der tilbydes dels en Basis-pakke, hvor kursisterne har dansk, matematik, engelsk, historie og introducerende undervisning, og hvor de på et halvt år bliver klar til at gå i 9. klasse.
Derudover kan kursisterne tage et HG-forløb på et år, der svarer til folkeskolens 9. klasse. Her har de mere dansk og matematik samt samfundsfag.
”Da vi startede, havde vi en forventning om, at kursisterne kunne gennemføre hele forløbet på et halvt år, men ingen var klar, og ingen gik til eksamen, for vi havde ikke tilstrækkeligt kendskab til den målgruppe, vi underviser. Så i dag ved vi, at det tager halvandet år,” fortæller Anders Borregaard Pedersen.
Anders Borregaard Pedersen, underviser i samfundsfag og matematik på Vestegnen HF & VUC samt koordinator for uddannelsestilbuddet i Klydebo i Brøndby Strand
Ud over de fagfaglige fag har uddannelsen fokus på at gøre kursisterne mere mobile samt på dannelse og forberedelse til det danske arbejdsmarked og samfund.
”Vi arbejder med jobansøgninger, vi hjælper dem med at lave cv, vi har en uges praktik og besøger forskellige uddannelsesinstitutioner. Derudover tager vi meget ud af huset til for eksempel rådhuset og Nationalmuseet, og vi kører altid et grønt projekt, hvor de lærer om at sortere affald, og hvor vi også besøger Vestforbrændingen,” fortæller Anders Borregaard Pedersen.
Adgang til et lokalt fællesskab
Målgruppen for uddannelsestilbuddet er tosprogede over 25 år. Størsteparten af kursisterne er kvinder, der har gået hjemme og passet børn. En del af dem har levet isoleret, uden for det kommunale system, da de er blevet forsørget af deres mand. Mange er blevet familiesammenført, nogle har måske lange uddannelser med hjemmefra, men problemet for de fleste er, at de ikke kan dansk, så de kan ikke støtte deres børn, få et job eller deltage i det danske samfund.
”Målet med projektet er, at kursisterne bevæger sig mod en uddannelse, mod job og en indtægt, men også at de bliver bedre til dansk og bedre til at forstå det danske samfund. Så de kan hjælpe deres børn med lektier, gå til møder med kommunen, lægen og institutionerne. Samtidig modvirker projektet isolation og ensomhed, fordi kursisterne skaber et netværk lokalt,” forklarer Nadja Munck von Platen, uddannelses- og aktivitetsmedarbejder i Brøndby Strand Projektet.
Det åbne lokale undervisningstilbud giver nemlig også kursisterne adgang til et lokalt fællesskab, hvor der er fællesspisninger, fælles nyttehave og adgang til alle de andre tilbud under Brøndby Strand Projektet som for eksempel en legestue, udflugter ud i den omkringliggende natur samt uddannelses- og jobvejledning.
Holistisk tankegang fremmer gennemførelse
Det er også Nadja Munck von Platen, der er den første indgang til uddannelsestilbuddet, og hun laver også den første screening af kursisterne i forhold til, om de er uddannelsesparate.
”Det at vi sidder sammen her i huset gør en kæmpe forskel, og det er med til at fremme gennemførelse af uddannelsen, at vi fra helhedsplanen arbejder ud fra en holistisk tankegang, hvor vi understøtter borgerne og kan hjælpe med at søge boligstøtte, friplads, SU, hjælpe med opholdstilladelse og alt muligt andet,” mener Nadja Munck von Platen.
Uddannelsen i lokalområdet er tilrettelagt, så den giver kursisterne mulighed for SU, og det gør en stor forskel for familiernes økonomi.
Nadja Munck von Platen, uddannelses- og aktivitetsmedarbejder i Brøndby Strand Projektet
Projekt med flotte resultater
Aldersgrænsen er 25 år, og lige nu har det lokale undervisningstilbud 50 elever i aldersspændet 25-60 år. Alle sammen kvinder. De går alle i skole mandag til fredag mellem fire og seks timer. Alle dage er der yderligere 45 minutters frokostpause, hvor kursisterne kan benytte køkkenet, da det sociale element er afgørende for projektets succes.
Foreløbig har 37 kursister afsluttet det fulde uddannelsesforløb i Klydebo, og bortset fra en enkelt på barsel er alle videre i enten en erhvervsuddannelse, på hf eller i job.
At projektet kan vise så flotte resultater, er både Anders Borregaard Pedersen og Najda Munck von Platen enige om, kan tilskrives det tætte partnerskab samt brugernes ejerskab over huset og det stærke fællesskab, som kvinderne får via projektet.
Fællesskabet sikrer også rekruttering via mund-til-mund-metoden.
”Rekruttering er generelt en udfordring, og vi medarbejdere fra den boligsociale helhedsplan stemmer også dørklokker hver måned rundt i boligområdet. Det tager tid at rekruttere, men efterhånden sker der en stor rekruttering via mund-til-mund-metoden til uddannelsestilbuddet,” fortæller Nadja Munck von Platen.
Vestegnen HF & VUC laver også rekruttering, men bruger ikke de traditionelle reklamer. I Brøndby Strand projektet har de en folder og et løsblad, de husstandsomdeler to måneder før holdopstart. Derudover har de fire bannere hængende i boligområdets 24 gårde, som de flytter rundt på hver 14. dage, så alle beboere forhåbentlig ser dem.
Samtidig poster den sociale helhedsplan opslag om uddannelsestilbuddet på deres facebookside.
Skal tilpasses lokale forhold
For Tue Sanderhage, direktør på Vestegnen HF & VUC handler projektet i Brøndby Strand om at opfylde selve formålet med den uddannelsesinstitution, han står i spidsen for. For når samfundet og ikke mindst Københavns Vestegn har en udfordring med at gøre uddannelse til en del af borgernes liv, må det gribes anderledes an.
”Vi kender områdets beboere godt nok til at, vi ved, at i meget lange perioder af deres liv er de uden for det danske samfund, og de har meget lidt eller ingen uddannelse. Så fordi vi ligger et særligt sted, er vi forpligtet til at lave noget særligt. Mange af de kursister, der har gået eller går i skole i Brøndby Strand, havde vi aldrig fået i gang, hvis vi ikke underviste i deres lokalområde,” konstaterer Tue Sanderhage.
Tue Sanderhage, direktør på Vestegnen HF & VUC
Med de flotte resultater i Brøndby Strand udvider Vestegnen HF & VUC nu med samme type undervisningstilbud i Taastrupgaard i Høje Taastrup kommune. Her har det lokale jobcenter taget initiativ til samarbejdet. Der er også dialog med jobcenter og helhedsplan om et lokalt uddannelsestilbud i Vejleåparken i Ishøj.
Andre kommuner – blandt andet Korsør og Slagelse - er også blevet inspireret til lignende partnerskaber med lokale uddannelsestilbud i udsatte boligområder.
”Resultaterne taler for sig selv i vores partnerskab med helhedsplanen i Brøndby Strand, hvor 9 ud af 10 af de deltagende kvinder i det lokale uddannelsestilbud er videre i uddannelse eller beskæftigelse, men projektet kan ikke bare overtages en til en,” pointerer Tue Sanderhage.
”Det er afgørende at tage udgangspunkt i de lokale forhold. Vi er nødt til at lytte til de lokale parter, inden vi lægger skema, og så skal der være en stor forståelse for, at det her kan man som uddannelsesinstitution ikke gøre alene. Det handler om tryghed for deltagerne, fleksibilitet og en nabolagstankegang, hvor de fremmeste ambassadører for vores uddannelsestilbud er de andre kursister,” siger han.
Derudover understreger han vigtigheden af, at et lokalt uddannelsestilbud skal køres som drift. Ikke som et projekt. ”Voksenlæring er en reel løftestang ud af fattigdom – både den rent økonomiske fattigdom, men også ud fra et mere bredt fattigdomsbegreb, men skal du som institution lykkes med at ramme den her målgruppe, skal du se det som en driftsopgave, hvor faste medarbejdere får lov til at udvikle tilbuddet over lang tid, og det ikke behøver give overskud i sig selv,” siger Tue Sanderhage.
