European Commission logo
Log ind Opret en bruger
Kan vælge flere ord ved at indsætte komma

EPALE - den Elektroniske Platform for Voksenlæring i Europa

Blog

Livslang læring: Nødvendigt, men svært (EPALE-konference 2019)

De ansatte, som har mest brug for at tage en videre- eller efteruddannelse, er mindst tilbøjelige til det. Og det kræver noget at ændre, viste debatten på konferencen ”Livslang læring”, som EPALE arrangerede

Profile picture for user n0025jhn.
Emil Thirup-Sorknæs

De medarbejdere, som har mest brug for videre- og efteruddannelse mener ikke, at de har brug for det. Det er et paradoks, og der er ikke nogen lette løsninger.

Det var en af de mange pointer på EPALEs årlige konference, der i år blev afviklet for femte gang. 

Men hvorfor er der overhovedet behov for livslang læring? Det forklarede blandt andre seniorkonsulent Mads Fjord Jørgensen fra tænketanken DEA.

Demografien ændrer sig, og der bliver flere ældre. Det betyder at vi skal arbejde længere tid: Årgang 2018 skal arbejde helt op til 12 år længere end deres bedsteforældre. Samtidig udvikler teknologien og virksomheder sig med høj hast. Og danskerne har kortere ansættelser og hyppigere jobskifte end nogensinde tidligere. Hvis man ser på jobomsætningen, skiftede danskerne job. ca. 670.000 gange i 2010, mens det skete godt og vel 835.000 gange i 2018. Stigningen er på 25 procent. Samlet set stiger kravet om øget fleksibilitet de kommende år.

”I trepartsaftalen er alle, politikere, medarbejdere og arbejdsgivere, enige om, at videre- og efteruddannelse er nødvendig, men i praksis fungerer det ikke så nemt,” sagde Rasmus Kjær Kristiansen, der er projektkonsulent VUC Storstrøm. 

Hvem har ansvaret?

Der er masser af tilbud om videre- og efteruddannelse. Men nogle medarbejdere er skeptiske, og samtidig har virksomhederne svært ved at få planlagt uddannelse især i en periode som nu med højkonjunktur. 

51 procent af ufaglærte svarer, at de slet ikke har brug for efteruddannelse, 39 procent af faglærte mener det samme. Det fremgår af tal fra Epinion, som seniorkonsulent Mads Fjord Jørgensen fra tænketanken DEA præsenterede for de ca. 90 deltagere på konferencen, der fandt sted i DGI-byen 8. oktober 2019.

”Det er er samfundsproblem, at vi har opbygget et uddannelsessystem, som ikke giver lysten til at lære. Nogle mennesker tror ikke, at muligheden for uddannelse er der for dem,” sagde Nanna Højlund, der er næstformand og uddannelsesansvarlig i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Hun pegede blandt andet på, at virksomhederne skal sætte kurser højere på dagsordenen, men at det også er en udfordring for især mindre virksomheder at få det planlagt i en travl hverdag.

Også medarbejderne tøver. En del af de faglærte mener, at de ”har taget en uddannelse” og henviser til den ufaglærte, der ikke har en uddannelse, mens mange af de faglærte og ufaglærte har haft så dårlige oplevelser med skolen, at de slet ikke har lyst til at videre- og efteruddanne sig.

”Vi forsøger for eksempel at lave bygninger og læringszoner, så det ikke er den samme oplevelse, som eleverne havde i skolen,” fortalte Rasmus Kjær Kristiansen, der er projektkonsulent VUC Storstrøm, om deres nye bygninger. 

For målgruppen er svær. 16 procent af alle danskere har mindre gode læsefærdigheder. 15 procent har mindre gode regnefærdigheder. Og knap hver tredje, 28 procent, af alle voksne danske er mindre gode til at bruge computer til at løse hverdagsopgaver. Faglærte og ufaglærte er overrepræsenterede i de tal, og deres arbejdsfunktioner forandres i størst hast.

VUC Storstrøm arbejder som mange andre videre- og efteruddannelsestilbud g aktivt med læringsdesign, der sætter kursisten i centrum og bruger anerkendelse som pædagogisk-didaktisk udgangspunkt. En af metoderne er at bruge elementer fra gaming i undervisningen.

”Når vi spiller, fejler vi 80 procent af tiden, men vi bliver alligevel ved med at spille,” sagde Rasmus Kjær Kristiansen.

Anbefalinger

Netop fordi både arbejdsgivere, arbejdstagere og politikerne har ansvaret for, at danskerne tager den nødvendige videre- og efteruddannelse falder anbefalingerne i mange retninger.

”For i højere grad at understøtte livslang læring kan man tænke i ”flexucation”,” sagde seniorkonsulent Mads Fjord Jørgensen fra tænketanken DEA, der blandt andet foreslog: Bredere indgange med løbende specialisering i det ordinære uddannelsessystem, tag ikke alt uddannelse i ét ubrudt forløb, og en gentænkning af, hvordan vi anvender vores ressourcer i uddannelsessystemet, fordi vi lige nu bruger ca. 97 procent på ordinær uddannelse og kun tre procent på videre- og efteruddannelse.

Blandt DEAs overvejelser var også et forslag om, at den enkelte medarbejder får en efteruddannelsesopsparing som en pensionsopsparing eller ferieopsparing. Det kan nemlig være et redskab, der er med til at skabe en efteruddannelseskultur hos den enkelte og på arbejdspladsen, så efteruddannelse bliver en naturlig del af arbejdslivet, uden at man tænker så meget over det. 

Flere af deltagerne på konferencen påpegede faren ved at lægge ansvaret for uddannelse over på den enkelte medarbejder. I nogle brancher handler det om at skabe en læringskultur, mens der i andre brancher allerede er motivation hos både medarbejdere og ledelser for ny læring.

Her arbejder blandt andre VUC og oplysningsforbundene med et systematisk opsøgende arbejde i forhold til virksomhederne, fortalte Stig Holmelund Jarbøl, der er rektor for HF & VUC FYN.

”Vi har en del af ansvaret for at hjælpe virksomhedsledere og medarbejdere med at koordinere videre- og efteruddannelse, og der vil komme meget mere af det,” sagde han.

”Virksomhederne åbner gerne døren for os, når vi banker på,” sagde John Meinert Jacobsen, der er administrerende direktør for AOF Danmark.

Han efterlyste en bredere forståelse af læring, så man ikke kun fikserer på formel læring, men også ser på den uformelle læring, der foregår på arbejdspladserne i løbet af arbejdsdagen.

”Der er brug for fleksibilitet – også i vores uddannelsestænkning. Ingen siger for eksempel, at aftenskolerne kun henvender til sig til folk i deres fritid, vi kan også tilbyde undervisning i arbejdstiden,” sagde han.

John Meinert Jacobsen mener, at der er meget viden at trække ud fra aftenskolernes kurser, hvis man vil undersøge, hvordan mennesker bliver motiveret til at tage en uddannelse – viden der kunne overføres til den mere formelle del af uddannelsessektoren.

”Motivationen er centralt opmærksomhedspunkt,” sagde seniorkonsulent Mads Fjord Jørgensen fra tænketanken DEA. ”Den motivation skabes og vedligeholdes også på arbejdspladsen.”

I paneldebatten med titlen "Livslang læring i et arbejdsmarkedsperspektiv - perspektiver, erfaringer og udfordringer" svarede John Meinert Jacobsen, at det opsøgende arbejde er vigtigst for livslang læring.

Stig Holmelund Jarbøl, der er rektor for HF & VUC FYN, mente, at den lige adgang var vigtigst, mens Inge Prip, der er direktør for Campus Bornholm, svarede motivation.

Også projektkonsulent VUC Storstrøm, Rasmus Kjær Kristiansen, pegede på målgruppens motivation og engagement som et afgørende parameter sammen med kompetenceudvikling af undervisere.
 

Likeme (1)

Log ind eller Registrer dig for at skrive kommentarer.