EPALE - den Elektroniske Platform for Voksenlæring i Europa

Af Dorthe Kirkgaard Nielsen – link til linkedin-profil - for EPALE Danmark

Er kunstig intelligens en gave eller vejen til fordummelse? Det spørgsmål stiller mange i uddannelsessektoren sig i disse år.

For mens nogle er fascineret over kunstig intelligens som en kilde til kreativitet og de mange nye muligheder for at gøre læring mere tilgængelig og personlig end nogensinde før, frygter andre en potentiel underminering af hele læringsbegrebet, den dybere forståelse og den kritiske tænkning.

Allerede nu bruger virksomheder kunstig intelligens, og de efterspørger i stigende grad arbejdskraft med kompetencer og relevante færdigheder inden for AI. Det stiller øgede krav til digitale færdigheder – også hos lavtuddannede voksne.

Derfor er det både naturligt og nødvendigt, at undervisere og institutioner inden for voksenlæring i stigende grad har fokus på kunstig intelligens, men det skal bruges med omtanke, understreger Helene Friis Ratner, lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

”Man skal bare ikke kaste sig ud i kunstig intelligens, men have nogle grundige organisatoriske drøftelser lokalt om, hvad er vi som uddannelsesinstitution sat i verden for, hvad er det vi vil, og hvad er det for et samfund, vores studerende og kursister skal ud til,” siger Helene Friis Ratner.

Organisatorisk læring er nødvendig

Hun har i årevis beskæftiget sig med digitalisering og teknologi i uddannelse, og siden 2021 forsket i AI. Set fra hendes stol som forsker er diskussionen om AI’s betydning for uddannelse enormt polariseret.

På den ene side råber man nærmest hurra over AI’s muligheder for personaliseret læring 24 timer i døgnet, hvor den enkelte elev kan få svar på spørgsmål og støtte, når vedkommende har brug for det. På dén fløj taler man også for, at AI i uddannelse kan være med til at reducere ulighed, fordi man ikke længere er afhængig af at være i skole på et givent tidspunkt, og man kan få læring tilpasset til ens individuelle behov.

På den modsatte fløj ser man kunstig intelligens som en fordummende teknologi. For hvis AI hele tiden gør ting for dig, når du skal skrive, lave opgaver i matematik eller andre fag, så er det måske lettere for dig nu og her, og du kan måske også lave et flottere produkt, men man snyder samtidig sig selv for nogle svære læreprocesser, som er vigtige, hvis man skal lære noget.

Selv ser Helene Friis Ratner både didaktiske muligheder og didaktiske risici – også for voksenlæring.

”Skal AI give mening i forhold til voksenlæring, kræver det dog kollegiale samtaler om, hvad skal det give mening til og for hvem? Hvad giver det af udfordringer? Hvad kan det hjælpe med? Så det kræver organisatorisk læring, hvor man har blik for, hvad kunstig intelligens også gør,” siger hun.

Fællesskabets betydning

Når arbejdsmarkedet – både det private og det offentlige - i stigende grad bruger kunstig intelligens, ser Helene Friis Ratner det som et led i effektiviseringer – en mulighed for at spare tid og ressourcer og optimere processer.

”Men uddannelse handler ikke om effektivisering eller optimering af processer,” understreger Helene Friis Ratner.

Uddannelse handler om læring, dannelse – det at erhverve sig viden og færdigheder, men uddannelse er også et fællesskab, pointerer hun og henviser til den hollandske uddannelsestænker Gert Biesta og hans tanker om fællesskabets betydning for læring.

”Uddannelse er en fællesskabende proces, og hvis elever – børn såvel som voksne - føler sig som en del af et fællesskab, skaber det læring. Og det er ikke særlig fællesskabende, hvis alle sidder med deres egen chatbot,” siger Helene Friis Ratner.

Så, ja, på den ene side giver AI rigtig mange muligheder for kreativ og tilgængelig undervisning for elever med alle baggrunde og evner, reducering af kompetencekløft og ulighed. Omvendt kan vi også risikere, at alle undervisningsforløb ligner hinanden, fordi de er baseret på datadreven statistik, og at kompetencekløften og uligheden øges.

”AI er ikke et leksikon eller en søgemaskine. Den producerer statistisk sandsynlige output, og nogle gange er de behæftede med fejl og bias. Derudover tvivler jeg på, at alle med negative skoleerfaringer af sig selv sætter sig ned og bruger generativ AI til at lære.”

”Jeg ser også betydelige risici for, at generativ AI øger ulighed, da det kræver stærk motivation og kritisk teknologiforståelse at kunne bruge generativ AI til læring og ikke blot outsource opgaver til maskinen. Så jeg anbefaler, at vi tilgår generativ AI som ét af flere værktøjer med sine begrænsninger – ikke som en revolution af læring,” pointerer Helene Friis Ratner.

Klimabelastning skal diskuteres

Hun håber, at de aktuelle diskussioner om den store brug af digital undervisning, digitale undervisningsmidler og effekterne på børn og unges læring kan medføre en anden refleksiv parathed i forhold til brug af AI – på alle niveauer af uddannelse.

”De store løfter i forhold til digitalisering af undervisning bliver ikke altid indfriet, så det er vigtigt med en sund skepsis, og der er store økonomiske interesser på spil her, hvor firmaer gerne vil sælge forskellige AI-produkter til uddannelsesinstitutionerne,” understreger Helene Friis Ratner.

Normalt er klimabelastning ikke et spørgsmål, man åbenlyst stiller sig i uddannelsessektoren, når der skal indføres nye undervisningsformer, men det er nødvendigt i forhold til kunstig intelligens, påpeger hun.

”Der er stor forskel på, om en enkelt lærer arbejder med kunstig intelligens, eller vi forestiller os, at alle elever skal sidde og prompte hver deres egen sprogmodel i skyen. I det sidste tilfælde er der tale om et enormt ressourceforbrug med en voldsom klimabelastning, og det bliver vi nødt til at diskutere, inden vi gør os afhængige af generativ AI i vores uddannelsessystem,” siger Helene Friis Ratner.

Forpligtelse til teknologiforståelse

Ud over en stillingtagen i forhold til klimabelastning peger hun også på nødvendigheden af en demokratisk dannelse af alle borgere i forhold til kunstig intelligens.

”Revolutionen på den lange bane i forhold til kunstig intelligens handler for mig om en forpligtelse til en teknologiforståelse – hos både børn og voksne. Det bliver stadigt sværere at skelne mellem, hvad er fake, og hvad er virkeligt, så der er brug for en demokratisk dannelse – også af ufaglærte voksne,” pointerer Helene Friis Ratner.

Nødvendigheden af en øget teknologiforståelse får opbakning fra Henriette Stage, handelsskolelærer på ZBC i Næstved. Her underviser hun handelselever på grundforløb 2 og hovedforløb på EUD Business.

”Det er virkelig vigtigt, at man får en kritisk tilgang til AI, hvad er godt, hvad er skidt, men også at man lærer om Deep Fake, etik, datasikkerhed og kvalitetssikring af de opgaver, man bruger AI til,” mener Henriette Stage.

På ZBC har man omfavnet AI som en naturlig del af undervisningen. Skolen har en decideret AI-chef, der laves løbende webinarer om AI, og der er mulighed for løbende sparring med både it-afdelingen, AI-chefen og kollegerne om brug af kunstig intelligens i undervisningen.

AI som sparringspartner

Henriette Stage er begejstret, og hun mener ikke, at undervisere bør frygte AI, der i hendes optik skaber en masse nye muligheder for læring og undervisning.

Hun bruger selv både AI som en sparringspartner til forslag til undervisningsforløb og udvikling af materialer, der kan gøre undervisningen mere forståelig.

”Jeg underviser blandt andet i erhvervsinformatik, som er et svært fag for mange elever, og her hjælper ChatGPT og andre AI-værktøjer med at gøre de forskellige termer mere forståelige,” fortæller Henriette Stage.

I netop erhvervsinformatik er første undervisningsforløb et forløb om netop AI. Her har Henriette Stage lavet en pixibog, hvor eleverne lærer om, hvordan maskinlæring fungerer, hvordan man kan se, om et billede er ægte eller AI, hvordan billedgenerering fungerer, hvordan virksomheder bruger AI og alt muligt andet.

”Her øver eleverne sig også i at lave prompts,” fortæller hun.

Kvalitet skal være styrende  

For Henriette Stage er det et vigtigt fokus, at didaktiske AI-værktøjer udvikles med fokus på kvalitet – og ikke blot som teknologiske gadgets. Samtidig skal AI støtte læring i praksis, så hun tager konstant udgangspunkt i de problematikker, som hendes elever arbejder med ude i virksomhederne.

EUD Business er ligesom andre erhvervsuddannelser en vekseluddannelse, hvor eleverne skifter mellem skoleperioder og oplæring i virksomheder.

Eleverne har måske lært om kundeklager ude på deres respektive læreplads, men de har vanskeligt ved at håndtere kundeklager, når de står i selve situationen. Fordi de bliver usikre eller beklemte. Derfor har Henriette Stage udviklet en chatbot, der simulerer kundeinteraktion med fokus på klager.

”Jeg har bygget den op om forskellige kundetyper, og der er for eksempel en ret træls og rigtig sur kunde. Når eleverne har prøvet nogle gange, giver chatbotten dem feedback på, hvordan de håndterer klagen. På den måde skaber jeg et trygt læringsrum, hvor eleverne bliver klædt på til en situation, de står i ude i det virkelige liv,” forklarer Henriette Stage.

På ZBC bruger de både Copilot og ChatGPT – og Henriette Stage har også lavet en lærepladsguide via ChatGPT, hvor eleverne først skriver en ansøgning, derefter uploader den til chatbotten, og så hjælper den eleverne med at skrive en endnu bedre ansøgning.

Hun har også udviklet en chatbot, som agerer oplæringscoach, så eleverne på den måde er bedre forberedt, når de kommer ud i oplæring.

En form for hjælpelærer

I de forskellige fag viser Henriette Stage konkret eleverne, hvordan virksomhederne arbejder med kunstig intelligens. I valgfaget ”Automatisering af arbejdsprocesser” lærer eleverne blandt andet om, hvordan virksomheder bruger AI til at automatisere kundeservice.

”Det er vigtigt for virksomhederne, at eleverne har både en forståelse for og en viden om AI, for det er en naturlig del af virkeligheden,” mener hun.

På hovedforløbet underviser Henriette Stage i ”Digital handel og marketing”, og ved at bruge AI får eleverne for alvor øjnene op for, hvordan AI kan bruges til at kunne overskue, strukturere og arbejde med store mængder data.

”For eksempel inden for digital marketing, og her bliver AI pludselig den bedste sparringspartner for eleverne,” fortæller hun.

Henriette Stage ser sprogmodeller som ChatGPT som en oplagt mulighed for differentiering i undervisningen, fordi man har en ekstra underviser til rådighed.

”Jeg har jo designet de forskellige chatbotter til at være min forlængede arm, så det bliver en form for hjælpelærer,” forklarer hun.

Når det gælder voksenlæring og opkvalificering af ufaglærte voksne er sidemandsoplæring traditionelt en god form for læring, og med en skræddersyet chatbot kan man på den måde få sin egen sidemandsoplærer.

Skal bruges med omtanke

Trods begejstringen er Henriette Stage helt enig i, at læring skabes mellem mennesker, og at brug af kunstig intelligens i undervisningen skal ske med omtanke og grundige overvejelser.

”Kunstig intelligens er et værktøj, men det skal ikke være et altoverskyggende værktøj. Det skal bruges fornuftigt, og vi som undervisere skal selvfølgelig designe rummet, rammerne og værktøjerne, så det passer til formålet,” understreger hun.

Mange af hendes elever har svært ved det skriftlige arbejde, og her kan sprogmodeller som ChatGPT være en gave – men også en vej til fordummelse, hvis det ikke bruges meningsfuldt.

”Mine elever på gerne blive inspireret af ChatGPT, men de må aldrig nogensinde bare skrive af. For bruger de bare chatbotten uhæmmet, og lader den gøre arbejdet for dem, så sker der ingen læring, så der skal være en mening med galskaben,” siger Henriette Stage.