European Commission logo
Opret en bruger
Blog
Blog

Konference: Hvordan kortlægger vi kompetencer?

Kan microcredentials blive en ressource til at anerkende kompetencer? Og hvordan kan vejledere understøtte arbejdet med kompetencevurderinger?

EPALE-konference

Af Lene Rimestad for EPALE Danmark

Alle kompetencer bør anerkendes. Det er det nordiske perspektiv på microcredentials.

Bodil Husted, der er lektor ved VIA University Collegehar været involveret i arbejdet med microcredentials og livslang læring, Videregående Efter- og Videreuddannelse. Hun var en af hovedtalerne på årets EPALE-konference ”Voksnes kompetencer”.

Fra 2020 er et større, struktureret arbejde med microcredentials sat i gang i EU-regi for at finde frem til en fælles systematik for, hvordan microcredentials kan bruges til at anerkende kompetencer: som opfyldelse af – eller del af en microcredential, specifikt orienteret mod en given arbejdsopgave og en efterspurgt kompetence.Tilgangen i Norden er lidt anderledes.

"Det nordiske perspektiv" er drevet af en vision om, at alle kompetencer bør anerkendes,” sagde hun.

Anerkendelse skal forstås dobbelt. Dels som anerkendelse og værdsættelse af individet med blandt andet de mere uformelle kompetencer, alle har, dels som anerkendelse af læring.

”Voksne lærende drives af mening og anerkendelse,” understregede Bodil Husted.

Anerkendelse handler om at sikre den enkelte borger bedst mulige ressourcer til at handle på forandring og omstilling i kraft af kompetenceudvikling og uddannelse. En af farerne ved microcredentials er, at ansvaret lander på den enkeltes skuldre.

”Vi risikerer, at individet lander i en slags Bermudatrekant mellem arbejdsmarkedspolitik, beskæftigelsespolitik og uddannelsespolitik,” sagde Bodil Husted.    

Derfor gælder det om, at systemet omkring microcredentials er transparent, tilgængeligt, og at der er adgang til ressourcer i form af blandt andet rådgivning og vejledning.

”En systematisk afdækning af kompetencer kræver, at den enkelte får assistance,” sagde hun.

Karina Meinecke, formand for Danmarks Vejlederforening, mener også, at assistance er nødvendigt. Hun peger på, at det er vigtigt at have både den brede, åbne vejledning og den mere specialiserede, målrettede vejledning – også når det gælder realkompetencevurdering og anerkendelse af microcredentials.

”Det er toprelevant med uvildig vejledning,” sagde hun.

”Man skal bare huske at tage udgangspunkt i det menneske, man taler med, for igennem vejledning kan man måske hjælpe den enkelte med at få øje på muligheder og hjælpe den enkelte videre i en anden retning, end borgeren måske havde tænkt selv,” sagde hun.

Den personlige, brede samtale inkluderer også uformelle kompetencer, som den enkelte måske har fået uden for uddannelsessystemet – i fritiden, derhjemme, alene foran computeren eller sammen med venner.

 

Hvad med de uformelle kompetencer?

Konferencens deltagere debatterede også, om disse uformelle kompetencer skal formaliseres eller ej, og om den enkelte overhovedet kan overskue udbuddet af efter- og videreuddannelse.

Randi Jensen, der er sekretariatsleder ved Daghøjskoleforeningen, sagde: 

”Det handler om at gøre realkompetencer synlige og nyttige for den enkelte og samfundet.”

Hun mener, at arbejdet med realkompetence indebærer ressourcetilgang til læring og udvikling af motivation på en konkret måde. Kompetence er potentialet til at handle hensigtsmæssigt såvel i kendte som nye situationer.

Hun medbragte flere eksempler på, hvad den konkrete måde betyder. To af dem illustrerer, hvordan kompetencer kan blive synlige og nyttige ved at blive præsenteret og tydeliggjort på andre måder.

En indvandrerkvinde med tyrkisk baggrund gik på en daghøjskole, hvor der løbende arbejdes med realkompetence ud fra tilgangen: Hvad har du med? Og hvor vil du gerne hen? Hun var god til at lave mad. En uddannelse inden for hotel og restauration var ikke et match. Det var til gengæld en praktik i en frokostordning i et kontorfællesskab, hvor hendes kompetencer blev værdsat og opmuntret. Hun er nu i ny mesterlære samme sted.

”Man skal have blik for og benytte de genveje, som realkompetencer kan åbne for. Hvis du gerne vil have en uddannelse, så skal der være gode muligheder for at få anerkendt realkompetencer, men målet skal ikke nødvendigvis altid være en uddannelse,” sagde Randi Jensen.

Hun mener, at tilgangen til anerkendelse af realkompetencer i folkeoplysningen skal være bred og udviklingsorienteret.

”Det skal være en håndholdt, individuelt tilpasset indsats, der hjælper den enkelte videre mod sine egne mål. Vi skal tilpasse kasserne til menneskene og ikke omvendt,” sagde hun. 

Realkompetenceafklaring og -dokumentation skal kun bruges i folkeoplysningen, når det giver mening for den enkelte.

Hvis man ser på de nøglekompetencer som dyrkes i forskellige dele af folkeoplysningen, så er det dels faglige basiskompetencer – kommunikation på modersmål og fremmedsprog samt matematiske, naturvidenskablige og digitale kompetencer.

Men det er også læringskompetencer, sociale kompetencer, initiativ og kulturelle kompetencer

“Kan man vurdere de sidste i forhold til formelle mål” spurgte Randi Jensen. ”Det er meget tæt på det personlige, og det er svært at lave uddannelsesmål, for sociale kompetencer kan se meget forskellige ud for forskellige mennesker.”

Hun advarer imod at opsætte formelle uddannelsesmål for uformelle kompetencer, fordi erfaringen viser at man lynhurtigt kommer til at tage udgangspunkt i uddannelsessystemet og nogle fastlåste standarder.

”Men standarder bliver forældede. Vi skal sikre, at uddannelsessystemet eksisterer for vores skyld og samfundets skyld, ikke omvendt,” sagde hun.

I realkompetencevurderinger skal man ikke bare se på papirer og eksaminer fra uddannelser, men på, hvad den enkelte rent faktisk kan, og hvordan det omsættes i relevante praktiske situationer: Til gavn for den enkelte og for samfundet.


Hvad er microcredentials?

En microcredential er et bevis på et læringsudbytte, som den lærende har tilegnet sig ved at følge et kort læringsforløb.

Centrale, bærende principper for brugen af microcredentials:

  • Microcredentials ejes af individet/brugeren, som kan vælge at dele sine microcredentials.
  • Microcredentials er portable – de kan bæres på tværs af arbejdspladser, sektorer og om muligt lande, og – de kan bygges sammen/stables og på den måde indgå i en formel uddannelse. (portability).
  • De er underlagt kvalitetssikring ved hjælp af vedtagne standarder.
  • Microcredentials kan ‘stables’ (stackability).

Beviset på en microcredential:

  • dokumenterer, at læringsudbyttet er vurderet op imod transparente standarder
  • er udformet som et certificeret dokument
  • indeholder navnet på ejeren, det opnåede læringsudbytte, vurderingsmetode, navn på udsteder af beviset, samt, hvis muligt:
    • Kvalifikationsrammeniveau og opnåede ECTS.

Arbejdet med microcredentials foregår både i nordisk regi og i EU.

Kilde: Bodil Husted, lektor, VIA University College


Styrker og svagheder ved microcredentials

Styrker ved brugen af microcredentials

  • Responderer på forandringsbehov på arbejdsmarkedet
  • Fremmer livslang læring
  • Bidrager til op-og omkvalificering
  • Sætter den lærende i stand til at opbygge og at få vurderet faglige færdigheder (ikke-formel og uformel læring)
  • Tilbyder muligheder for bedre forståelse og samarbejde mellem uddannelsesudbydere og arbejdsgivere
  • Har potentialet til at give adgang til uddannelse for en mere varieret /differentieret gruppe af lærende
  • Giver mulighed for fleksible læringsveje

Kilde: Cedefop-studie, Bodil Husted, lektor, VIA University College

 

Svagheder ved brugen af microcredentials

  • Microcredentials kan være anledning til usikkerhed blandt aktører omkring deres fordele
  • De udvikler sig på ikke-reguleret vis
  • Microcredentials forvirrer brugerne grundet deres kompleksitet og variation
  • Mangel på transparens kompromitterer kvaliteten
  • De rummer udfordringer med hensyn til deres anerkendelse
  • Det ses ofte, at microcredentials ikke er i stand til at nå de mest sårbare grupper af lærende.

Kilde: Cedefop-studie, Bodil Husted, lektor, VIA University College

 

Login (0)

Log ind eller Registrer dig for at skrive kommentarer.

Want to write a blog post ?

Don't hesitate to do so! Click the link below and start posting a new article!

Seneste diskussioner

EPALEs tematiske fokusområder for 2021. Sæt i gang!

Vi inviterer dig til at berige det, der forventes at blive et intenst kommende år med dine bidrag og ekspertise! Lad os starte med at deltage i denne online diskussion. Online diskussionen kører tirsdag den 9. marts 2021 fra klokken 10 til 16. Den skrevne diskussion bliver introduceret via livestream, med en introduktion til de tematiske fokusområder for 2021, og værten vil være Gina Ebner og Aleksandra Kozyra fra EAEA på vegne af EPALEs redaktion.

Mere