European Commission logo
Opret en bruger
Blog
Blog

Hvad har du af muligheder, når du er blevet realkompetencevurderet ?

På IBA i Kolding har udviklet et værktøj, som alle kan bruge. Det er vores karrieremøder, hvor vi stiller dygtige medarbejdere gratis til rådighed

Hvad har du af muligheder, når du er blevet realkompetencevurderet ?

 

Denne artikel vil forsøge at hjælpe dig videre fra realkompetencevurderingen, til det næste skridt der kan være naturligt.

Mange af dem, der får en realkompetencevurdering, ender med et adgangsbevis til fx en akademiuddannelse, men der er også rigtig mange, der får et kompetencebevis, som er en anerkendelse af, at man har viden, færdigheder og kompetencer, der modsvarer fag eller moduler fx på en akademiuddannelse.

Man kan læse mere om dette i min tidligere blog, der gennemgår realkompetencevurdering.

Vi ser i hverdagen personer der tidligere har taget en hel eller en del af en merkonomuddannelse, og som har beskæftiget sig med det faglige i 20 år, disse vil kunne få et kompetencebevis på en akademiuddannelse og dermed en meget kortere vej frem mod hele uddannelsen.

Et eksempel: en person færdiggjorde i 1999 en merkonom i ledelse, og har stort set beskæftiget sig med ledelse i de lidt mere end 20 år, der er gået. Nu er denne person nået op i 50’erne og har brug for at komme videre på en diplomuddannelse i ledelse.

Vedkommende henvender sig til et erhvervsakademi og får en realkompetencevurdering. Denne vurdering vil udløse et kompetencebevis der viser, at man får anerkendelse for en række fag/moduler på akademiuddannelsen i ledelse.

Personen ønsker altså at tilmelde sig diplomuddannelsen i ledelse, men da den afsluttede merkonomuddannelse er på ca. 35 – 40 ECTS, og en færdiggjort akademiuddannelse er på 60 ECTS, mangler der altså 1 til 2 fag plus et afgangsprojekt, for at få adgang til diplomuddannelsen.

ECTS er et point system vi bruger på erhvervsakademierne, til at måle hvor lang en uddannelse er, samt hvor lange/store de enkelte fag er. Normalt er et fag på 5 eller 10 ects, og en hel akademiuddannelse er på 60 ects.

Hvad så nu??

På IBA Erhvervsakademi Kolding har vi udviklet et værktøj, som alle kan bruge. Det er vores karrieremøder, hvor vi stiller dygtige medarbejdere gratis til rådighed.

Vi udarbejder en uddannelsesplan sammen med dem der ønsker en sådan plan, og formålet er at hjælpe med at navigere i det danske uddannelsessystem frem mod det, der er målet for den enkelte person.

Ideen er således, at med udgangspunkt i den enkeltes behov, ønsker og så selve realkompetencevurderingen at skræddersy en plan man kan holde sig til, uanset om man er ledig eller i job.

Vi ser samtidig på, om der er mulighed for at søge tilskud fra de kompetencefonde, der er på arbejdsmarkedet, eller fra Omstillingsfonden, som er et resultat af 3 partsaftalen fra 2017.

Med en realkompetencevurdering og en uddannelsesplan i hånden, står man derfor godt når man beslutter sig for at gå i gang med en efteruddannelse, og det har vist sig, at rigtig mange tager uddannelsesplanen med til MUS samtalerne med sin chef, som så har noget konkret at forholde sig til, når man skal aftale alt det praktiske.

 

Man kan se mere på: https://www.iba.dk/efteruddannelser/karrieremode

 

Henrik Kjær Christensen

September 2022.

Login (0)

Log ind eller Registrer dig for at skrive kommentarer.

Want to write a blog post ?

Don't hesitate to do so! Click the link below and start posting a new article!

Seneste diskussioner

EPALEs tematiske fokusområder for 2021. Sæt i gang!

Vi inviterer dig til at berige det, der forventes at blive et intenst kommende år med dine bidrag og ekspertise! Lad os starte med at deltage i denne online diskussion. Online diskussionen kører tirsdag den 9. marts 2021 fra klokken 10 til 16. Den skrevne diskussion bliver introduceret via livestream, med en introduktion til de tematiske fokusområder for 2021, og værten vil være Gina Ebner og Aleksandra Kozyra fra EAEA på vegne af EPALEs redaktion.

Mere