chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up home circle comment double-caret-left double-caret-right like like2 twitter epale-arrow-up text-bubble cloud stop caret-down caret-up caret-left caret-right file-text

EPALE

Internetplatform for voksenuddannelsesområdet i Europa

 
 

Blog

Faktorer der fører til frafald

03/05/2018
by Emil Thirup-Sorknæs
Sprog: DA

Af Joan Rask

 

Frafald - det er dyrt for skolen, for samfundet og demotiverende for lærerne - men for det menneske, der beslutter at opgive et uddannelsesforløb, kan et farvel til en uddannelse afgøre fremtiden. Det kan åbne for en ny og bedre fremtid, men der kan også være fremtidsscenarier, der lukker sig, og oplevelsen kan føje sig til en række af tidligere nederlag.

 

Kristina Mariager-Anderson er lektor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet. Hun er sammen med en forskergruppe i gang med at undersøge, hvilke processer der fører til, at voksne falder fra VUC og erhvervsuddannelser. De spørger simpelthen de studerende.

 

“Der er overraskende mange, der har villet dele de sociale ting. Mange af dem er sårbare unge, der kæmper med alt muligt andet, men det er forskelligt, hvordan de går videre i livet. Det interessante er, hvad der afgør, at de alligevel holder fast i en uddannelse,” siger hun.

Det er et af hovedspørgsmålene i forskningsprojektet “At blive på sporet”, der undersøger processerne bag de tørre tal om frafaldsprocenter på VUC og erhvervsuddannelserne. En central person i projektet er Bjarne Wahlgren, professor på Aarhus Universitet. Han har arbejdet inden for området i mere end 10 år. 

“Vi har data om de pædagogiske tiltag og international viden, men ingen har - så vidt vi ved, nogensinde udført et forskningsprojekt, der går i dybden med de beslutningsprocesser, der fører frem til beslutningerne om at blive på uddannelsen eller holde op … Så projektet er faktisk ret unikt,” siger Bjarne Wahlgren.

Projektet er cirka halvvejs. 14 erhvervsskoler og VUC’er deltager i de forskercirkler, der er dannet med skolerne. På alle skoler er der i forvejen forskellige aktiviteter, der skal fastholde elever på uddannelserne. De fortsætter uforandret. Forskningsprojektets opgave er at undersøge skolernes indsatser ved at spørge eleverne om, hvordan de oplever uddannelsen og de aktiviteter, de bliver præsenteret for.

“Det er et joint venture projekt, hvor repræsentanter fra skolerne indgår på lige fod med universitets medarbejdere. Det er helt afgørende, at lærerne er tæt inde i fortolkning af data,” siger Bjarne Wahlgren.

 

Både han og Kristina Mariager-Andersen har stor ros og respekt for lærernes arbejde, og den måde de går til arbejdet på.

“De er dybt engagerede, og de ved, at frafald er et problem med stor betydning. Måske kan den nye indsigt, om det der sker i deres klasse og det, at de kan sammenligne og lade sig inspirere af andre gøre, at de får bedre mulighed for at udføre det socialpædagogiske arbejde,” siger professoren.

Som en del af projektet besvarer eleverne hver uge fire spørgsmål om, hvordan de oplever uddannelsen. Det giver mulighed for at følge såvel den enkelte elevs udvikling og klassen som helhed.

”Vi kan så at sige følge, hvordan den enkelte elev føler og tænker uge for uge. Og vi kan se, hvordan det hænger sammen med det, som sker i klassen.,” siger Bjarne Wahlgren.

 

Det fører ofte til aha-oplevelser hos lærerne. Nogle gange hænger en positiv opadgående kurve sammen med en ekskursion eller særligt gode arbejdsforløb - andre gange er det en konflikt i klassen, der giver udslag i negative kurver. Sammenkoblingen med de kvalitative interview gør det muligt at pege på forløb, hvor det går jævnt ned ad bakke, hvor der vakles, og hvor der tages en drastisk beslutning på baggrund af en konkret hændelse; men også på forløb, hvor der er en positiv udvikling undervejs i uddannelsen.

“Jeg er overrasket over, den fluktuation der er. De fleste elever er labile og påvirkelige. Vi kan se, at hvis de får en dårlig prøve eller har konflikter hjemme, falder deres motivation for at fortsætte – og hvis de har haft en god oplevelse med en lærer, så stiger motivationen” siger Bjarne Wahlgren.

 

For forskerne er det kendt viden, at relationen mellem lærer og elev har stor betydning. Alligevel virker de begge lidt overrasket over betydningen af den personlige relation. Det bliver tydeliggjort i de 67 kvalitative interviews, der også er en del af projektet. Kristina Mariager-Anderson pointerer, at projektet kun er halvvejs, så det er for tidligt at drage endelige konklusioner.

 

“Vi kommer formentlig til at pege på, at det virker svært, hvis skolerne har skodder mellem de roller lærerne her. Hvis andre end dem, der har den personlige relation til elever, skal tage de alvorlige samtaler om fx for højt fravær,” forklarer hun.

Lærernes betydning bliver formentlig et centralt punkt, når forskningsresultaterne afleveres.  Faktisk er betydningen tveægget - og det gælder næsten for alle de forhold, der undersøges, fortæller Kristina Mariager-Andersen. Det kan nemlig også være oplevelsen af en dårlig lærer, der gør, at eleven springer fra uddannelsen.

 

“Eleverne er alle umiddelbart eksternt motiverede, de skal nå noget - eller er på uddannelsen, fordi ‘nogen’ siger de skal. De skal leve op til en rolle, og med vores materiale kan vi nu vise, hvad der var betydningsfuldt, da de traf beslutningen om at blive på uddannelse eller springe fra,” siger hun.

 

Kristina Mariager-Anderson vil se nærmere på den gruppe, der føler, at de ‘går ind i en rolle’.

“Måske synes de, at det går fint i begyndelsen med at påtage sig en rolle, men spørgsmålet er, om det bliver den gruppe, der falder fra senere,” siger hun.

 

Noget andet, der bliver interessant, er, hvorvidt forskningsresultaterne kan pege på forhold, som lærerne kan anvende i deres vejledning. De foreløbige resultater peger på, at elevenes målorientering er en ret klar indikator for, at de gennemfører uddannelsen.

“Dem, der siger, den her uddannelse skal jeg have, er stort set immune over for alt. De kan have lærere, som de selv synes er dårlige, det kan gå dem skidt på stort set alle fronter og alligevel hænger de ved,” siger Bjarne Wahlgren.

Den slags viden kan være afgørende for en lærer og for en skoles håndtering af frafaldstruede elever. Måske bliver det muligt på sigt, at give alle lærere på voksenuddannelserne et værktøj, der kan fastholde målorienteringen og forstå beslutningsprocesserne, så der kan gribes ind, før det er for sent.

 

“Det kunne være et enormt håb,” siger Kristina Mariager-Andersen.

 

Men udvikling af det pædagogiske materiale er ikke en del af projektet, så hun håber, at andre ‘løber’ med den del.

“Vi er meget tilfredse med, at vi kan fremlægge internationale forskningsresultater og samtidig har vi udviklet et materiale, som de 14 skoler helt sikkert får stor gavn af, og forhåbentlig fortæller de om resultaterne til andre,” siger Bjarne Wahlgren.


Et eksempel: Michaels kurve:

Læsning af kurven:

Michael (fiktivt navn) har et ustabilt forløb (den gule kurve svinger fra 3 til 7 fra den ene uge til den anden). Han er følsom over for noget, andre vil kalde små forandringer.  I interviewet sagde han: ”Jeg har gode og dårlige dage. Det har tit at gøre med, hvor godt jeg kan følge med fagligt.” Michael er jævnt hen tilfreds med uddannelsen (blå kurve) og – om end lidt mindre - med undervisningen i klassen (rød kurve). Han er ganske tilfreds med stemningen på skolen (grå kurve), der konsekvent ligger højest. Men det forhindrer ikke, at han til slut er ved at miste troen på, at han gennemfører.

Fakta:

Hver uge bliver en gruppe elever på erhvervsuddannelser og VUC’er spurgt:

1.                   Hvor tilfreds er du med uddannelsen?

2.                   Hvor tilfreds er du med undervisningen?

3.                   Hvor tilfreds er du med stemningen på uddannelsen?

4.                   Hvor sikker er du på, at du fortsætter på uddannelsen?

 

Et forskerteam på Danmarks Pædagogiske Universitet, Aarhus Universitet har i samarbejde med 14 erhvervsuddannelser og VUC’er bearbejder svarerne og udviklet et skema, der belyser personens risiko for frafald, klassens risici og skolens samlede score på området.

 

Projektet løber fra 2017-2019 og er finansieret af Velux Fonden


Forskerteamet består af Kristina Mariager-Anderson, Vibe Aarkrog, Bjarne Wahlgren, Susanne Gotlieb og Christian Hougaard Larsen.

 

Share on Facebook Share on Twitter Epale SoundCloud Share on LinkedIn