chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up home circle comment double-caret-left double-caret-right like like2 twitter epale-arrow-up text-bubble cloud stop caret-down caret-up caret-left caret-right file-text

EPALE

Internetplatform for voksenuddannelsesområdet i Europa

 
 

Blog

EPALE-konference: Når digital undervisning fungerer bedst

21/01/2019
by Emil Thirup-Sorknæs
Sprog: DA

EPALE-konference: Når digital undervisning fungerer bedst

 

Der er positive og værdifulde didaktiske effekter, når uddannelsesinstitutioner bruger de metoder, som digitaliseringen åbner op for. Men det skal ske med omtanke, ellers ender digitaliseringen med det modsatte – nemlig dårligere didaktik og læringsudbytte.

 

Af Joan Rask, journalist

Billeder af Kristine Funch

 

Det er en kampplads! Vi er nødt til at forstå, at der ikke er så meget, der er givet på forhånd, bortset fra at vi skal deltage. Disse ord kommer fra Marianne Georgsen, VIA Læring & IT.

 

Hun er oplægsholder på EPALE-konferencen “Digitalisering af voksensektoren” og optaget af, hvordan man får høj undervisningskvalitet, når digitale værktøjer og metoder bliver brugt aktivt. Med mere end 20 års erfaring, en baggrund som forsker og underviser med hang til det digitale er hun godt rustet til at tale om digitalisering og gennemføre projekter i praksis. 

 

“Vi skal ikke acceptere, at vi ikke forstår, hvad der foregår i maskinrummet, for hvis vi accepterer teknologi, som en Black Box der ikke kan ændres, giver vi kontrollen væk og lader andre bestemme over det, der er vores fag,” siger hun.

 

Hendes pointe er, at både teknologien og den måde teknologien bliver brugt på kan og skal designes, og at det er i spændingsfeltet mellem underviseren, den didaktiske tilgang og leverandøren af teknologien, det afgørende foregår. Hun ved godt, at uddannelsesinstitutioner og deres undervisere ofte er usikre på netop dette felt. 


 

“Det bliver sværere og sværere for os at være medbestemmende, fordi teknologien er så kompleks. Men det er ikke en mulighed at give op! De, der producerer undervisningsteknologi, er primært styret af en teknologidagsorden og ikke en didaktisk dagsorden – og det skal ledere og undervisere i sektoren forstå. De er derfor nødt til både at være reflekterede og kritiske i deres valg af teknologiske værktøjer,” siger Marianne Georgsen.

 

Udviklingen inden for digitale værktøjer og metoder kan gå flere veje. Marianne Georgsen er sikker på, at der ikke er rullet en motorvej ud, som udviklingen nødvendigvis må følge. Det handler blandt andet om forskelle i uddannelsestænkningen. To paradigmer viser sig ofte inden for uddannelsesteknologien – den angelsaksiske curriculumtænkning og den kontinentale didaktiske tænkning. Førstnævnte er i korthed kendetegnet ved fokus på mål, effektiv undervisning og læring som en opadgående lineær bevægelse. Modsætningen er den kontinentale, der har dannelse i fokus og kompetencer, der udvikles ved selvstændig og kritisk tænkning. Underviserens rolle er meget forskellig i de to tilgange til undervisning – og Marianne Georgsen mener, at det samme gælder den teknologi, der skal understøtte de forskellige didaktiske tilgange.

 

“Man får en uddannelsestænkning med, når man implementerer et teknologisk system. I den angelsaksiske curriculumtænkning leveres ofte både mål og midler sammen med et undervisningssystem, og lærerne får primært en rolle som udførende af et givent forløb eller materiale. Hvis denne tænkning er indbygget i systemer til den danske folkeskole, vil lærerne ofte slå sig på dem, da det strider mod den danske uddannelsestænkning,” siger hun.

 

“Jeg siger ikke, hvad det gode er at gøre for alle, men undervisere er nødt til at interessere sig for hvilke pædagogiske grundprincipper, forskellige teknologier står på – så de dels kan påvirke beslutninger om indkøb, og dels kan anvende teknologierne reflekteret i deres egen undervisningspraksis – med det in mente kan de ofte påvirke beslutningerne, inden der bliver investeret i dyrt udstyr,” siger forskeren.

 

Hvis underviserne ikke tør involvere sig, bringer digitale værktøjer nemlig en helt anden uddannelsestænkning med sig ad bagdøren, og det forringer læringsudbyttet inden for de værdier og mål, vi normalt vægter højest i Danmark, forklarer Marianne Georgsen.

 

Hun er sikker på, at det ikke behøver at gå galt. Der er heldigvis mange gode eksempler på, at den didaktiske tilgang har stået forrest, da der blev valgt teknologi, og flere oplægsholdere på konferencen præsenterer netop disse gode eksempler. 

 

Digitale løsninger nedbringer frafald

I dag gennemfører cirka 25% flere studerende deres fag i fjernundervisning og SIM-undervisning (via video) på HF & VUC Fyn end for fem år siden. Det siger Lars Zimsen, der er leder af fjernuddannelsen.

 

“Når vi tilrettelægger undervisningen rigtigt, åbner fjernundervisning og SIM-undervisning for, at frafalds-truede og svage elever kan sidde hjemme og følge med i undervisningen. Det har vi rigtig gode erfaringer med,” siger Lars Zimsen på HF & VUC Fyn.

 

Helt konkret handler det om, at der er kamera i klasseværelserne, og hele undervisningen er opbygget, så det indimellem er acceptabelt at sidde hjemme. Det gælder for eksempel også gruppearbejde, der fint kan gennemføres, selvom en ud af tre deltager online.

 

“Eleverne skal selvfølgelig være aktive, selv om de er hjemme. De har friheden til at blive hjemme men ikke lov til at være passive. Faktisk kommer langt de fleste til klasseundervisningen, og normalt er det kun 5-6 stykker ud af 25, der kobler sig på via video,” siger han.

 

Det, der ved første øjekast kan ligne en nemmere og næsten gratis omgang for eleverne, er det modsatte. Erfaringerne fra Fyn er, at fjernundervisning kræver mere disciplin – de skal kunne arbejde selvstændigt og have vilje til at gennemføre forløbet. I begyndelsen var frafaldet på disse forløb alt for store, men med årene er HF & VUC Fyn blevet bedre til at udvælge de elever, der egner sig til fjern- og SIM-undervisning.

 

“Det asynkrone åbner for, at svagere elever kan deltage i undervisningen. Det er et vigtigt argument for os – og husk man kan være svag på mange måder. Det kan være psykiske og sociale funktionsnedsættelser, fysisk sygdom hos eleven eller hos de nærmeste,” siger Lars Zimsen.

 

Han gør også opmærksom på de store afstande mellem for eksempel Langeland og Odense. Ofte tager det 1,5-2 timer med offentlig transport fra ydreområderne ind til Odense, og frekvensen af forbindelser er relativ lav.

 

“Nogle elever booker så en hel dag i Odense, hvor de efter tur har sessioner hos de undervisere, de er tilknyttet. Det giver virkelig god mening i dagligdagen, og til vores overraskelse knytter det ofte elever og undervisere tættere sammen end ved traditionel klasseundervisning,” siger han.

 

Årsagen er, forklarer han, at eleven har mere en-til-en kontakt, og mange føler sig mere “set” af underviseren, fordi det er sværere at sidde passivt i klassen. Det digitale gør det meget synligt, når en elev putter sig.

 

Øget kvalitet i undervisningen

Som leder af fjernundervisning for HF og VUC på hele Fyn, har Lars Zimsen hænderne dybt begravet i dette fagfelt.

 

“Det, at vi arbejder med digitalisering, øger kvaliteten af vores e-læring, men vi kan også se, at vores lærere er blevet meget bedre til at bruge it i den øvrige undervisning. Jeg synes, vi er lykkedes rimelig godt med at få lærerne med, så teknologien er blevet et værktøj, som de tænker didaktikken ind i,” forklarer Lars Zimsen.

 

De forsøger generelt altid at producere løsningerne med open source eller bruge gratis løsninger, og alle erfaringer deles ud til kollegerne – både hjemme i egen institution og til kollegaer andre steder i landet.

 

I Lars Zimsens optik er VUC-sektoren kommet rigtig langt med digitalisering af selve undervisningen, undervisningsmaterialet og med at tænke undervisningen digitalt, men alligevel ser han et fortsat stort behov for videreudvikling.

 

“Vi er måske i midten af den udvikling, der er i gang. Der er så mange muligheder og idéer, vi endnu ikke har afprøvet, og metoder, som vi ved, vi kan blive bedre til. Heldigvis samarbejder vi meget i VUC-sektoren – vi holder ikke på viden,” siger han.

 


Fakta:

Konferencen blev afholdt den 27. november 2018

Program /en/node/90241

 

SIM-undervisning: Eleverne følger traditionel holdundervisning hjemmefra via online opkobling til klasseværelset

 

Mere information:

Lars Zimsen, HF & VUC Fyn: www.vucfyn.dk

Marianne Georgsen:  https://www.linkedin.com/in/mariannegeorgsen/?originalSubdomain=dk  

 

Share on Facebook Share on Twitter Epale SoundCloud Share on LinkedIn