chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up home circle comment double-caret-left double-caret-right like like2 twitter epale-arrow-up text-bubble cloud stop caret-down caret-up caret-left caret-right file-text

EPALE

Internetplatform for voksenuddannelsesområdet i Europa

 
 

Blog

Giver digitalisering af arbejdsverdenen nye muligheder inden for voksenlæring?

05/03/2019
- Peter Dehnbostel
Sprog: DA
Document available also in: DE EN HU

Læsetid: ca. 5 min. – Læs, like og kommentér!


Læring på arbejdspladsen har aldrig spillet den store rolle inden for voksenuddannelse. Man må formode, at en væsentlig årsag hertil er manglende læringspotentialer og læringsmuligheder inden for den traditionelle industrielle arbejdsverden. Denne har været karakteriseret ved tayloriserede og gentagende arbejdsopgaver med fravær af læringssituationer. Voksenlæringen fandt sted i forskellige livssituationer, dvs. mestendels uden for arbejdsverdenen.

Hvad sker der så nu i forbindelse med digitaliseringen af arbejdsverdenen? En digital, arbejdsintegreret læring med udvidede læringssteder og nye læringsformer er symptomatisk for det digitale arbejde. Læringstilvæksten er ganske betydelig og præger den måde, voksne lærer på. Befinder vi os med andre ord på tærsklen til den fagre nye lærings- og arbejdsverden?

Digitalisering af arbejdet og digital læring

/da/file/book-39551291920pngbook-3955129_1920.png

Digitale Erwachsenenbildung_Dehnbostel

Med afløsningen af det traditionelle industrisamfund – også kaldet den 2. industrielle revolution – er der sket en restrukturering af arbejds- og organisationskoncepterne siden 1970´erne/1980´ene. Sideløbende hermed oplever vi en støt tiltagende digitalisering af arbejdet i form af brug af elektronik, digitale teknologier og digitale medier.

Digitaliseringen af arbejdet markerer samtidigt et epokegørende industrielt udviklingstrin, den såkaldte 3. og 4. industrielle revolution. Dette nye udviklingstrin, også gerne betegnet som “Smart Factory“ og “Tingenes og tjenesternes internet“, finder sted i alle brancher i et intelligent samspil mellem mennesker, kunstig intelligens, cyber-fysiske systemer (CPS) og robotteknologi. Det er derfor på sin plads at tale om den “digitale arbejdsverden”.

Læringen på arbejdspladsen tiltager som følge af digitaliseringen af arbejdsverdenen. Dette medfører, at arbejdet får en typisk proces-, refleksions- og læringskarakter, der også er symptomatisk for virksomheds- og arbejdskoncepterne “Lean Production”, ”Den fraktale fabrik” og ”Den lærende virksomhed”, der blev etableret i 1980´erne og 1990´erne. Den digitale læring, der finder sted på arbejdspladsen og uden for denne, udmærker sig ved, at der ingen begrænsninger er hvad angår tid, sted og rum. Desuden er læringen ikke begrænset til bestemte livsfaser, og da slet ikke til formelle, institutionaliserede læringsprocesser. Digital læring i arbejdslivet består mestendels af uformel læring og er en grundlæggende bestanddel af det digitale arbejde.

Pluraliserede og udvidede læringssteder

Samtidigt med digitaliseringen er der sket en omfattende ændring af læringsstederne, dvs. der er sket en pluralisering, differentiering og udvidelse af disse. Den digitale arbejdsverden skaber nye virtuelle læringssteder og forandrer de eksisterende fysiske. Læringsstederne udvides med læringsrum og selvlærende systemer. Dette sker på basis af arbejdsintegreret læring og kombinationen af uformel, ikke-formel og formel læring.

I forhold til den traditionelle forståelse af hvad et læringssted er, udmærker disse udvidelser sig især ved sociale, læringsteoretiske og læringskulturelle dimensioner eller en ændring af disse. Dette kommer især til udtryk i de personelle og sociale dimensioner af kompetenceudviklingen og en værdiorienteret personaleudvikling. Selvlærende systemer og læringsrum, der i overvejende grad er lagt an på selvstyret læring, får en afgørende betydning for den position, som vi mennesker kommer til at indtage i den digitale arbejdsverden.

Organisationsformer, der forbinder arbejde og læring

Læringsorganisationsformer i arbejdslivet er for alvor først blevet indført i 1980´erne og 1990´erne i forbindelse med nye arbejds- og organisationskoncepter og den tiltagende digitalisering. Siden dengang er de blevet udvidet, først og fremmest i form af virtuelle læringsrum. Her kan f.eks. nævnes Communities of Practice, Online-Communities, E-Learning-former, Barcamps, lærings-øer, arbejds- og læringsopgaver og coachingformer. Læringsorganisationsformer er kendetegnet ved en målrettet sammenknytning af arbejde og læring midt i arbejdslivet. Med hensyn til sted og rum skabes således en organisatorisk-strukturel ramme, der understøtter, fremmer og stiller krav til arbejdslæringen – som regel under didaktisk-metodiske aspekter - og samtidig er med til at forme arbejdet.

Læringsstøttende former på arbejdspladsen

Læringsstøttende aktiviteter består af målrettede støtteformer, der skal understøtte og forbedre kompetenceudviklingen og læringen i arbejdsprocessen. Der er tale om personelle og som regel langsigtede tiltag, der blev indført i forbindelse med restruktureringen af organisationer og digitaliseringen af arbejdslivet. Man skelner her hovedsageligt mellem fire forskellige former: Den umiddelbare støtte i læringsprocessen, coaching, mentoring og kollegial vejledning. Disse fire former undergår en tiltagende differentiering og udbredelse. Det gælder f.eks. for coaching-konceptet, som bl.a. er blevet opdelt i kollegial coaching, team-coaching, projekt-coaching og online-/E-coaching.

Fagre nye lærings- og arbejdsverden?

/da/file/athree23boardpngathree23_board.png

© athree23, Pixabay
Digitaliseringen af arbejdsverdenen determinerer ikke i sig selv et lærings- eller kvalificeringskoncept. På den ene side kan læring som grundlæggende bestanddel af det digitale arbejde være med til at fremme en mere menneskeværdig arbejdsverden samt voksenlæring i refleksive, identitetsudviklende og arbejdsrelevante læringsomgivelser ved at sammenknytte arbejde og læring. På den anden side er arbejdsintegreret læring ikke automatisk lærings- og personlighedsfremmende. Der kan lige så vel være tale om en erfaringsbegrænset, tilfældig læring, der resulterer i teknologiske og funktionelle minusser.

På denne baggrund kan man spørge sig selv, hvordan arbejdets og læringens fremtid kommer til at se ud i den digitale transformation. Med reference til bogen ”Fagre nye verden“ af Aldous Huxley fremmanes løbende et billede af en dystopisk anlagt “Fager ny arbejdsverden“. Som modvægt tegnes dog også et billede af en mere menneskeværdig, human og læringsrig arbejdsverden. Ud fra vor aktuelle indsigt og viden kan det være svært at vurdere, i hvilken retning udviklingen går. Ved yderpolerne aftegner der sig dog tydelige tendenser: På den ene side har man med et større antal selvstyrings- og selvbestemmelsesmuligheder at gøre, der skaber grobund for læring og uddannelse i et omfang, som den klassiske industrielle arbejdsverden slet ikke kan måle sig med. På den anden side er der skabt mulighed for økonomisk udnyttelse af arbejdskraften i et hidtil uset omfang på grund af den overordnede digitale og kompetencebaserede tilgang til de beskæftigede. Disse alternative udviklingsmuligheder må man holde sig for øje, hvis man skal begrænse digitaliseringens risici og samtidig skabe mulighed for en målrettet udformning af læringen, læringssteder og læringsformer.

Log på nu og deltag i diskussionen!

/da/file/drdehnbosteldigitaleerwachsenenbildungpngdr.dehnbostel_digitale_erwachsenenbildung.png

© Prof. Dr. Dehnbostel_TU Dortmund
Om forfatteren: Dr. Peter Dehnbostel underviser og forsker som professor på det tekniske universitet i Dortmund med særlig fokus på “arbejdsrelateret uddannelsesarbejde“ og “arbejdsrelateret videreuddannelse“. Desuden underviser han på universitetet i hhv. Oldenburg (siden 2006) og Erlangen-Nürnberg (siden 2007) inden for videregående MA-studier. Inden Dehnbostel kom til Dortmund var han i mange år professor i Hamborg og Berlin efter at have arbejdet inden for industrien og på uddannelsesområdet.


Læs også:

Bliver 2019 videreuddannelsernes år? (DE)

Share on Facebook Share on Twitter Epale SoundCloud Share on LinkedIn
  • Erik Madarászs billede
    "A szakképzés rendszere éppen a 4.0-ás upgrade-et végzi, de közben az abba bekerülő fiatalok 30-40 százaléka különféle tanulási problémákkal küzd. Tehát az általános iskolai oktatásra is jobban oda kellene figyelni, a kompetenciákra kell alapvetően fókuszálni. A munkaerőhiány miatt a felnőttképzés is akadozik, hiszen egyetlen cég sem szívesen küldi oktatásra dolgozóit, ha emiatt döcög a termelés. Vagyis jól látszik, hogy csak rendszerszintű beavatkozásokkal lehet javítani a helyzeten. Ösztönözni kellene, hogy a jó gyakorlati szakemberek oktassanak is, a vállalatoknak pedig érdekük legyen dolgozóik képzése, akár házon belül, akár más formában." - Laufer Tamás, az IVSZ elnöke
  • Tino BOUBARISs billede
    Ein interessanter Artikel, der viele Fragen aufwirft: Wie sieht es beispielsweise mit selbstgesteuertem und selbstbestimmtem Lernen aus, wenn die Lerninhalte weitgehend von den Erfordernissen des Arbeitsplatzes bzw. -umfeldes und den Wünschen und Erwartungen der Unternehmensleitung abhängig sind? Zurecht weisen Sie am anderen Ende der Skala auf die extreme ökonomische Verwertbarkeit der Arbeitskraft hin. Vielleicht braucht es in der Tat grundsätzlich neue Organisations- und Beteiligungsformen in der Arbeitswelt, um das Bild einer schönen neuen Arbeitswelt zu vervollständigen.