Digital transformation i plejesektoren: Overvinde manglen på digitale færdigheder blandt plejepersonale
Med den stigende digitale transformation er betydningen af digitale færdigheder vokset drastisk på tværs af alle økonomiske sektorer, herunder ældreplejen og langtidsplejesektoren.
Digitale løsninger som intelligente hjem, telepleje, robotteknologi eller mobile sundhedsenheder er i hastig udvikling i plejesektoren, og nogle teknologier er allerede godt integreret, som f.eks. elektronisk plejedokumentation eller turplanlægning via smartphone eller tablet. Denne udvikling fører til skabelsen af nye begreber som geronteknologi, der definerer udviklingen af teknologisk software og udstyr, der er designet til at imødekomme de stigende behov hos en voksende aldrende befolkning (Satariano et al 2014).
Det er tydeligt, at teknologi i plejesektoren bliver bredt anerkendt som en potentiel løsning til at forbedre kvaliteten af plejen, plejemodtagernes autonomi, plejepersonalets arbejdsvilkår eller plejefagets tiltrækningskraft. Men hvilke kritiske faktorer fører egentlig til en vellykket implementering af digital teknologi i plejesektoren? En OECD-rapport (2021)1 identificerede tre nøgleforanstaltninger, der er nødvendige for at udfolde potentialet i digitale teknologier:
1) Forbedring af plejepersonalets digitale færdigheder
En undersøgelse foretaget af European Health Parliament2 viste, at 61% af sundheds- og plejepersonalet rapporterede, at de aldrig havde modtaget decideret træning i digitale færdigheder. Desuden viser undersøgelser, at plejepersonale ofte mangler grundlæggende digitale færdigheder. Moderne og omfattende læseplaner for digitale færdigheder er derfor nødvendige for at imødekomme plejepersonalets behov og sikre, at de er godt forberedt på implementeringen af digitale værktøjer i plejen. Så længe plejepersonalet mangler viden til effektivt at bruge digitale teknologier, vil alle fordelene ved teknologierne ikke blive udnyttet.
Plejepersonale udviser ofte modvilje mod brugen af nye teknologier og udtrykker frygt for potentielle konsekvenser, der involverer tab af personlig kontakt, sikkerheden af patientdata eller overdrevne krav på grund af de digitale værktøjers kompleksitet. At styrke deres perspektiver på, hvordan man bedst bruger digitale værktøjer til gavn for deres arbejde og kvaliteten af plejen, er derfor afgørende for at sikre indførelsen af digitale løsninger.
3) Tilpasning af organiseringen af plejetjenester og de lovgivningsmæssige rammer, der omhandler etiske regler og regler om privatlivets fred
De plejestrukturer, der blev designet i den præ-digitale æra, skal også tilpasse sig den digitale transformation ved at revidere love og organisatoriske rammer for at sikre fremme af etisk og sikker plejepraksis i det digitale landskab.
Når man tager disse faktorer i betragtning, bliver det klart, at løbende uddannelse af plejepersonale inden for digitale værktøjer og plejerelaterede teknologier spiller en afgørende rolle for at fremme indførelsen af digitale løsninger og høste fordelene ved de teknologiske muligheder.
Det er her, DiMiCare-projektet kommer ind i billedet. DiMiCare står for Digital Mindset of Carers og er et 2-årigt Erasmus+-projekt, der blev lanceret i november 2022. Det samler 5 partnere fra 4 forskellige lande (Italien, Østrig, Holland og Danmark), der arbejder inden for sundhedspleje og voksenuddannelse. Sammen deler de et fælles mål: at forbedre de digitale kompetencer hos plejepersonale. Dette vil blive opnået ved at udvikle et omfattende uddannelsesprogram (som IVET og CVET) for at sikre, at plejepersonale ikke kun anerkender betydningen af digitale værktøjer, men også tilegner sig de nødvendige færdigheder til at anvende dem på en sikker, effektiv og etisk måde.
I første omgang har partnerskabet udviklet et baggrundsanalyse, der skitserer de aktuelle tendenser inden for teknologianvendelse i plejesektoren i de fire partnerlande og identificerer behovet for uddannelse i digitale færdigheder hos (lavtuddannede) plejepeersonale. Analysen viste en nylig stigning i integrationen af teknologi, især i brugen af digitale enheder til plejestyring, elektroniske sundhedsjournaler og telemedicin. Men den bekræftede også en mangel på grundlæggende digitale færdigheder blandt plejepersonalet og understreger dermed behovet for en uddannelse, der starter med grundlæggende digitale færdigheder og går videre til specialiserede kompetencer inden for plejerelateret teknologi. Følgende nøgleområder blev identificeret til at blive behandlet i uddannelsen:
- Grundlæggende digitale kompetencer
- Plejespecifik teknologi
- Anvendelse af digitale værktøjer
- Støtte til klienter i brugen af digitale værktøjer
- Datasikkerhed
I øjeblikket arbejder projektpartnerskabet ivrigt på at udvikle træningsprogrammet, der vil blive designet til et formelt efteruddannelseskursus og til uformel læring på arbejdspladsen faciliteret af mikro-læringsenheder. Projektteamets medlemmer er motiverede for at have et første udkast af uddannelsen klar til at blive testet af målgruppen inden januar 2024.
Besøg vores hjemmeside for at holde dig opdateret og få adgang til alle træningsmaterialerne, når de er tilgængelige.
1 OECD (2021): Empowering the health workforce to make the most of the digital revolution; OECD Health Working Paper No. 129
2 Det Europæiske Sundhedsparlament 2016: Digitale færdigheder for sundhedspersonale; https://www.healthparliament.eu/wp-content/uploads/2017/09/Digital-skil…
My thoughts about technology and innovation in care sector
Thank You for this subject introduction. Care sector is very important to me, I work in this sector and I teach care givers. I have also been thinking about this, how digital skills and technology development go hand in hand together with care sector. I agree that care workers are most likely people, who do not have very good digital skills. I think the key here is to create very simple solutions for example collecting data and to train caregivers in this subject and even use ChatGPT regarding that subject. I think that in order to increase the quality of care sector services, technology offers very many solutions - for example virtual tours, communicating with loved ones, devices helping care workers with utilities and self hygiene prosedures etc. There are very good examples in Europe (for example Netherlands) but I think it is a land of undiscovered possibilities.