Af Dorthe Kirkgaard Nielsen – link til linkedin-profil https://www.linkedin.com/in/dorthe-kirkgaard-nielsen-b491366/
 

Digitale processer, kunstig intelligens og algoritmer styrer en stigende del af vores samfund og hverdag, men hvordan undgår vi, at den teknologiske udvikling medfører polarisering og ulighed? Hvordan undgår vi, at sociale medier distribuerer fake news og accelerer aggression, uvidenhed og mistillid? Og hvordan får vi alle borgere med og givet dem tilstrækkeligt med digitale færdigheder, så de kan agere aktive samfundsborgere og forstå misinformation?

Komplicerede spørgsmål, der alle lægger til grund for det 10-årige danske forsknings- og udviklingsprojekt ”Algoritmer, Data & Demokrati”. Et projekt søsat for at skabe langt mere indsigt i, hvordan borgernes data handles og behandles – for at gøre os alle sammen klogere, så vi via indsigt kan skabe en digitalisering, der fremmer et kulturelt og socialt bæredygtigt demokrati.

ADD-projektet er nemlig sat i verden for at afdække, oplyse, danne, opkvalificere og finde løsninger på den helt grundlæggende demokratiske udfordring, der ligger i, at stadigt flere beslutninger for den enkeltes liv og for samfundets udvikling bliver taget automatisk på grundlag af data og algoritmer, som er uigennemskuelige for de fleste.

”Projektets vision er, at om 10 år skal Danmark være foregangsland i forhold til befolkningens digitale indsigter og sikringen af demokratiske værdier og legitimitet i udviklingen af algoritmer og databrug i det danske samfund,” fortæller Lisbeth Knudsen, strategidirektør i Tænketanken Mandag Morgen og leder af oplysningsindsatsen i ADD-projektet.

Brug for et digitalt opkvalificeringsløft

For nok er Danmark et af verdens mest digitaliserede lande, men alligevel mangler mange danskere digitale brugerkompetencer, og endnu flere mangler digitale forståelseskompetencer.

”ADD-projektet skal gerne give Danmark et digitalt opkvalificeringsløft, og her er vi meget optagede af, hvordan vi kan tænke livslang læring og voksenuddannelse ind i projektet. Både i forhold til gruppen af digitalt udsatte, men også i forhold til dem, der har fundamentale digitale kompetencer, men som mangler forståelseskompetencer, og rigtig mange danskere mangler det sidste,” siger Lisbeth Knudsen.

For ifølge Lisbeth Knudsen ved rigtig mange danskere ikke, hvad en algoritme er.

”Vi ved ikke, hvilke digitale spor vi sætter os, når vi bevæger os rundt, og vi ved slet ikke, hvordan vi fjerner de spor igen. Vi er ikke klar over, hvilke data der indsamles om os. Så med projektet vil vi gerne give folk kompetencen til at navigere i den digitale virkelighed,” siger Lisbeth Knudsen.

”Projektet skal gerne ende med, at den danske befolkning er i stand til at navigere mere sikkert i en digital verden. Så vi ikke bare er verdens mest digitaliserede land, men vi faktisk også er verdens mest demokratiske digitaliserede land – hvor mennesker bliver inkluderet i det digitale samfund,” fortsætter hun.

Dannelse af kritiske medieforbrugere

Misinformation med potentiale til at polarisere den offentlige mening, fremme voldelig ekstremisme og hadefulde ytringer og i sidste ende skade demokratiet ved at hæmme borgernes mulighed for at træffe informerede beslutninger er en del af baggrunden for ADD-projektet.

”Vores demokrati risikerer at blive destabiliseret, hvis man ikke er opmærksom på desinformation og misinformation, og det kræver en kompetence til at gennemskue, hvad man kan blive udsat for, når man kigger på nyheder eller søger på andre ting på nettet. Så projektet skal også danne danskerne til at være kritiske medieforbrugere ved blandt andet at kunne forstå og gennemskue, hvad algoritmer er og gør,” fortæller Lisbeth Knudsen.

Hun tilføjer, at brugen af kunstig intelligens kun øger problemstillingen med at kende forskel på sande og falske billeder, videoer og tekster – og behovet for at sætte rammer for ansvarlig anvendelse af AI (Artificial Intelligence) bliver stadig mere påtrængende.

”Hele diskussionen om ChatGPT-robotten viser, hvor hurtigt det går nu, og hvor indgribende teknologien er,” siger Lisbeth Knudsen.

30 forskere og 80 partnere i projektet

For at opfylde ADD-projektets formål om at bidrage til en sammenhængende indsats af samfundsmæssige, institutionelle, organisatoriske og tekniske løsninger, der kan imødegå samfundets udfordringer og udvikle mulighederne til demokratiets og alle befolkningsgruppers bedste, har projektet tilknyttet mere end 30 forskere fra seks forskellige danske universiteter.

De skal forske i og finde tværfaglige løsninger på alt fra ”Generalisering ud fra data” til ”Cybersikkerhed og privatliv”, ”Udvælgelsesbias”, ”Prædiktive algoritmer i den offentlige forvaltning” og ”Sundhedsdata mellem autonomi og kontrol”.

Derudover har projektet mere end 80 partnere, der har tilsluttet sig projektets målsætning og vision, og som vil være med til at arbejde på løsninger og finde veje til et velfungerende digitalt, demokratisk samfund.

Blandt partnerne er både it-virksomheder som Microsoft og KMD, organisationer som Ældre Sagen og Dansk Ungdoms Fællesråd og repræsentanter fra voksenlæringsindustrien som AOF - Arbejdernes Oplysningsforbund, FOF – Folkeligt Oplysningsforbund og Dansk Folkeoplysnings Samråd. Faglige organisationer, erhvervsorganisationer og store kulturinstitutioner sidder side om side i partnergruppen.

”Vi har dannet en ny form for folkeoplysningsalliance, der sammen vil arbejde for og få ideer til, hvordan vi kan give Danmark et digitalt opkvalificeringsløft. En fælles indsats for, at digitaliseringen kommer til at ske på et grundlag, hvor folk ikke bliver hægtet af, men tværtimod bliver hægtet på i forhold til den teknologiske udvikling,” fortæller Lisbeth Knudsen.

Oplysningsforbund til kamp mod ekkokamre

AOF har været med som partner i ADD-projektet siden begyndelsen i 2021, da de som oplysningsforbund ser det som helt naturligt at bakke op om et projekt, der skal arbejde for, at demokratiet styrkes via digital forskning, øget teknologiforståelse, digital dannelse og øget dialog.

”Som oplysningsforbund arbejder vi for at fremme demokratiforståelse og gøre danskerne til aktive medborgere, og når digitaliseringen kryber ind alle vegne, påvirker den måden, vi er sammen på som mennesker, og den påvirker muligheden for at deltage i demokratiet og samfundet. Så vi er gået med i projektet for at blive klogere, og vi håber, at vi kan omforme forskningsresultaterne til folkeoplysnings-aktiviteter,” siger John Meinert Jacobsen, direktør i AOF Danmark.

Med deltagelse i projektet håber John Meinert Jacobsen blandt andet, at AOF kan være med til at kæmpe mod ekkokamre på de sociale medier.

For ifølge ham lider den almene dannelse og folkeoplysning under digitaliseringen. For når man får sine nyheder fra de sociale medier, hvis algoritmer er indrettet, så de præsenterer det, man er mest tilbøjelig til at klikke på, bliver man ikke udfordret i sin egen verdensopfattelse eller konfronteret med forskellige synspunkter.

”Det, at man ofte møder et spejlbillede på de digitale medier og ikke er bevidst om det, er medvirkende til, at vores samfund i dag befinder sig i en tillidskrise, og det håber jeg, ADD-projektet kan være med til at udbedre. Ved at vi i fællesskab sikrer en digital dannelse af befolkningen og blandt andet giver borgerne indsigt i, hvad en algoritme er og en forståelse for algoritmers adfærdsregulering,” fortæller John Meinert Jacobsen.

Både for at opretholde en kritisk refleksionsevne og stillingtagen hele livet, men også for at give flere lyst til at være aktive deltagere i samfundet.

"Digitaliseringen og de sociale medier har medført en meget populistisk og hård tone i debatten. Det skaber afstand og giver færre lyst til aktiv deltagelse. Det vil vi gerne være med til at ændre på – ved at sikre digitale færdigheder til den danske befolkning,” forklarer John Meinert Jacobsen.

Selvom forskningsresultaterne fra ADD- projektet endnu ikke er landet, er AOF allerede i gang med at udvikle nye formater, der kan styrke debatkulturen.

Voksenlæring spiller en vigtig rolle

Skal man i dagens Danmark have mulighed for at deltage i de demokratiske processer med bevidsthed og ansvar, er gode digitale evner lige så vigtige som det at kunne læse og skrive, mener John Meinert Jacobsen.
 

”Dannelse af de danske borgere er en del af vores DNA, og digital dannelse er derfor en naturlig del af vores arbejde med voksenlæring, men digitale færdigheder og uddannelse i algoritmer kan ikke stå alene. For kan man ikke finde ud af at læse og skrive, kan man heller ikke agere digitalt,” siger han.

Ifølge både John Meinert Jacobsen og Lisbeth Knudsen er det et bredt udsnit af den danske befolkning, der mangler digitale forståelseskompetencer og som er bekymret for misinformation. Den allerstørste udfordring ses dog hos de lavtuddannede voksne i alderen 45 til 60 år.

”Der mangler simpelthen en national handlingsplan for efteruddannelsen på det digitale område for netop den her gruppe. I gamle dage talte vi om et pc-kørekort, da vi alle sammen skulle ombord i at bruge pc. Nu har vi brug for at digitalt kørekort til den her voksengruppe, som ikke må blive glemt, for så mister de adgang til det potentiale, der ligger i hele vores digitale udvikling, og de bliver bekymrede,” siger Lisbeth Knudsen.

John Meinert Jacobsen er enig.

”Der sker en hastig udvikling i alle fag, og såvel rengøringsassistenter som lastbilchauffører skal i dag indregistrere og indrapportere på digitale platforme. Så der er brug for en digital opkvalificering – både i forhold til arbejdsliv og lyst og mulighed for demokratisk deltagelse, og her spiller voksenlæring en vigtig rolle,” mener John Meinert Jacobsen.
 

Forskningsresultater skal udbredes løbende

Ifølge Lisbeth Knudsen begynder de første forskningsresultater fra ADD-projektet så småt at komme i løbet af i år, og så triller resultaterne løbende ind i hele projektperioden, der løber frem til 2031.

”Resultaterne vil vi så udbrede via konferencer, workshops, policy labs, ADD-talks, og vores mange partnerne skal omsætte resultaterne – både hver for sig og sammen – så alle danskere kan få et digitalt opkvalificeringsløft, og udviklingen af det digitale samfund fremadrettet sker på et mere sikkert grundlag,” slutter Lisbeth Knudsen.

For som det lød på en af ADD-projektets konferencer – en uddannelseskonference - i september sidste år:
”Digitalisering uden digitale kompetencer er drømme uden chancer”.