European Commission logo
Log ind Opret en bruger
Kan vælge flere ord ved at indsætte komma

EPALE - den Elektroniske Platform for Voksenlæring i Europa

Blog

Dansk temaside: Introduktion til funktioner og værktøjer på EPALE

EPALE Danmark har her samlet en beskrivelse af nogle af de mest centrale funktioner og værktøjer på EPALE.

Dansk temaside om EPALEs funktioner og værktøjer

Den elektroniske platform for voksenlæring i Europa, EPALE, er en samling af funktioner og værktøjer, som er relevante for dig, der arbejder med vokselæring. Hvad end du arbejder internationalt eller udelukkende i en dansk kontekst, kan du bruge EPALE til at udvide dit netværk, få ny viden, promovere dine egne resultater eller arrangementer eller samarbejde på tværs af organisatoriske og faglige skel.

Kort sagt er EPALE en omfattende platform fyldt med tusindvis af fagrelevante artikler, nyheder og ressourcer samt en lang række relevante værktøjer.

Hvis du har søgt eller overvejer at søge Erasmus+ eller Nordplus-midler er EPALE en næsten uomgængelig ressource- og værktøjssamling til at hjælpe dig med at gøre dit projekt til en succes. Her kan du både finde inspiration, projektpartnere, kurser og muligheder for at formidle fremdrift og resultater fra dit projekt.

Og det bedste er, EPALE er ganske gratis at bruge!

 

På denne temaside har vi samlet nogle beskrivelser af nogle af de mest centrale dele af platformen. De mest brugte funktioner og de mest relevante værktøjer. Formålet med siden er dels at give en introduktion til mulighederne på siden, samt at have et opslagsværk man altid kan gå tilbage til, hvis man bliver i tvivl om, hvordan man kan bruge EPALE.

 

Forsiden: Overblik, indholdslinje og login

Forsiden på EPALE har mange funktioner. Det mest dominerende element på forsiden er "karrusellen" hvor fremhævede artikler vises.

Lige over karrusellen findes indholdslinjen, der deler sidens indhold op under forskellige overskrifter (Bidrag til siden, Samarbejde, Lær, Politik i EU, Om, Mit EPALE). Indholdslinjen gennemgås nedenfor.

Under karrusellen er der løbende forskellige bannere, de tematiske fokusområder og derefter de seneste opdateringer på den sprogversion, man er på.

Længere nede findes der en oversigt over kommende begivenheder.

Øverst til højre kan du dels tilmelde dig – altså registrere dig som bruger – eller logge ind, hvis ud allerede er registreret.

Det er gratis at oprette en bruger, og det kan altid anbefales at være logget ind når man bruger siden. Flere funktioner er kun tilgængelige for registrerede brugere, som har logget ind.

Ved siden af log ind-funktionen kan man skifte sprogversion til et af de 32 forskellige sprog, EPALE findes i. Hvis du er interesseret i for eksempel fransk eller tysk materiale, er det her, du skal trykke for at finde frem til den relevante sprogversion af siden.

Siden viser kun materiale, som er lagt op i den sprogversion, du er på. Det betyder, at du ikke kan finde tysk-, fransk- eller engelsksproget materiale på den danske forside. Det betyder også at der er meget mere materiale på siden, end du bliver mødt af ved første øjekast.

 

Bidrag til siden

Bidrag til siden.

Under overskriften "Bidrag til siden" kan du finde meget af det materiale, voksenlæringsprofessionelle fra hele Europa har lagt op. Det første link er til "Temaer". Under dette link får du adgang til materiale sorteret efter det tema, som de omhandler. Det kan for eksempel være Unge voksne, E-læring eller Basale færdigheder. Når du klikker på en af temaoverskrifterne får du en række materialer (blogs, nyheder og ressourcer) om det specifikke tema.

Under overskrifterne "Blog", "Nyheder" og "Arrangementer" finder du alle materialer lagt op af den type i kronologisk rækkefølge. Her er materialerne altså ikke sorteret efter tema.

Det er også under disse tre overskrifter, du kan lægge dit eget materiale op. Hvad enten du har skrevet en blog, vil invitere til et arrangement eller vil skrive om en nyhed i din organisation eller dit projekt, så ligger alle mulighederne her.

Tryk for eksempel på "Blog" og tryk videre på "Tilføj nyt indlæg" i højre side af skærmen. Du skal være logget ind for at oprette indlæg. Når du har skrevet dit indlæg – udfyldt de obligatoriske felter med en lille rød markering – trykker du gem. Herefter sørger EPALE Danmark for at gennemlæse og publicere dit bidrag til siden. Der er ingen indholdsmæssig redaktion af dit indhold, kun en gennemlæsning for at sikre, at materialet henvender sig til voksenlæringssektoren og er relevant for platformen. Der kan således gå et par dage fra du har oprettet din indlæg, til det er publiceret på siden. Hvis det ikke dukker op, kan du kontakte EPALE Danmark på ets@ufm.dk.

 

Under overskriften bidrag til siden er endelig de to muligheder "Fællesskabshistorier" og "Deltag". Fællesskabshistorierne er et særligt initiativ som samler gode historier fra voksenlæringssektoren. Hvis du har en god historie, du gerne vil dele, så kontakt EPALE Danmark på ovenstående email-adresse.

Under Deltag finder du samlet de forskellige muligheder for at bruge platformen.

 

Samarbejd

Samarbejd.

Den næste overskrift i indholdslinjen er "Samarbejd". Under Samarbejd er der flere muligheder, og mange af dem henvender sig direkte til personer som arbejder med Erasmus+ eller ønsker at gå i gang med Erasmus+. Her vil vi gennemgå de mest brugte af mulighederne: "Praktiske fællesskaber", "Partnersøgning" og "Erasmus+ Space".

Under Praktiske fællesskaber kan du deltage i grupper dedikeret til et specifikt fagligt emne inden for voksenlæring. Der er for eksempel en stor gruppe om Lifelong Learning og flere grupper henvendt til Erasmus+-projektdeltagere og –koordinatorer. Hvis en af grupperne fanger din interesse kan du, når du er logget ind, søge om at blive deltager i gruppen. Inde i grupperne er der vide muligheder for at samarbejde på tværs af de andre deltagere i gruppen – voksenprofessionelle fra hele Europa. Du har også mulighed for selv at oprette et praktisk fællesskab, hvis der ikke allerede eksisterer et, som passer til dine interesser og opgaver.

Med Partnersøgning kan du søge efter partnere til projekter, ikke mindst Erasmus+-projekter. Herinde kan du søge efter land, projekttype, organisationstype osv. Du kan også oprette et opslag derinde om, hvad du søger af projektpartnere i forbindelse med dit arbejde.

Endelig er Erasmus+ Space en mulighed for at få et dedikeret samarbejdsrum til dit Erasmus+-projekt. Når du har oprettet rummet kan du invitere dine projektpartnere derind, hvor I så kan samarbejde og udveksle ideer, dokumenter og viden i et lukket, sikkert, online rum.

 

Lær

Lær.

Afsnittet "Lær" indeholder forskellige muligheder for at tilegne sig viden på en mere formaliseret facon. Der er muligheder for deltagelse i online kurser og læringsforløb under "MOOCs" og "OERs" (Her er dog ikke så mange danske bidrag endnu). Der er en meget omfattende ressourcesamling med forskningsrapporter, projektafrapporteringer, policy-dokumenter og meget andet under "Ressourcecenter" der er ressourcesamlinger dedikeret til specifikke temaer under "Ressourcesæt", der er podcasts, og endelig er der det online kursuskatalog.

Under "Online Course Catalogue" har du mulighed for at fremsøge kurser, som kan være relevante for dit projekt eller i øvrigt for din professionelle udvikling. Kursuskataloget modereres af EPALE, og der tillades kun indhold fra kursusudbydere på anerkendte online platforme og fra velrenommerede virksomheder.

Kursuskataloget kan være en stor hjælp til organisationer som ønsker at opkvalificere og videreuddanne deres medarbejdere, for eksempel i forbindelse med et Erasmus+-projekt.

Kursuskataloget er en ny mulighed på EPALE, og er derfor endnu ikke udbygget. Der vil løbende blive tilført flere kurser til siden.

 

Politik i EU, Om og Mit EPALE

De sidste tre afsnit i indholdslinjen, "Politik i EU", "Om" og "Mit EPALE" vil vi ikke gå i dybden med her. Den første omhandler rammerne for EU's arbejde med voksenlæringssektoren. Om er en samling af specifikke spørgsmål og svar vedrørende EPALE.

Under Mit EPALE kan du se hvilke kurser, du har deltaget i på EPALE, du kan hurtigt finde dine egne bidrag til siden og du kan tilføje materiale herfra også. Mit EPALE er kun tilgængeligt for brugere der er logget ind.

Likeme (0)

Log ind eller Registrer dig for at skrive kommentarer.