Blog
Blog

Alle skal klædes på til en bæredygtig udvikling

Voksenlæring og folkeoplysning er centrale elementer, hvis vi skal lykkes med at skabe bæredygtige liv i en bæredygtig stat

Af Dorthe Kirkgaard Nielsen – link til linkedin-profil - for EPALE Danmark.

Bæredygtighed og bæredygtige liv er ikke bare det nye sort eller forbigående modeord. Det er en absolut nødvendighed, at samfundet udvikler sig bæredygtigt, hvad angår klimakrise og klodens biodiversitet. Men mindst lige så vigtigt er det at have fokus på den menneskelige faktor – på den sociale og demokratiske bæredygtighed, hvor alle har mulighed for at deltage i samfundet på værdige vilkår.

Hvor basale egenskaber og kundskaber gør borgerne i stand til at forstå verden omkring sig og deltage i det demokratiske liv. Og hvor enhver har handlemuligheder og får mulighed for at leve på en måde, hvor de ikke bruger flere ressourcer end nødvendigt.

Netop i forhold til at skabe en modstandsdygtig befolkning, hvor ingen bliver efterladt på perronen, men i stedet deltager i omstillingsprocessen mod en bæredygtig stat, spiller voksenlæring og folkeoplysning en nøglerolle. Det mener blandt andre Kristine Fjord Tolborg, direktør i Chora 2030, der står bag verdensmålscertificeringsprogrammet 2030 Skoler.

Kristine Fjord Tolborg ”Vi står i et grundvilkår, hvor vi kun har én fremtid – en bæredygtig fremtid, for ellers får menneskeracen det pænt svært. Så hele bæredygtighedstankegangen skal gennemsyre samfundet, og alle skal klædes på til at deltage i at finde løsninger – både individuelt og i fællesskaber, og her er både voksenuddannelse og folkeoplysning vigtig,” siger Kristine Fjord Tolborg.

”For her kan vi bringe viden videre, øge livsmestringen i en bæredygtig omstillingsproces og samtidig styrke hele medborgerskabstankegangen, for vi har i stigende grad brug for aktivt medborgerskab, så borgerne også får en oplevelse af, at de selv kan bidrage til at gøre en forskel,” fortsætter hun.

Kristine Fjord Tolborg mener, der er brug for at sætte små skvulp i gang, tage debatter, gå ind i dilemmaer og sætte samarbejder og projekter i søen, så man får skabt et trygt læringsrum for en bæredygtig udvikling.

”Hvis vi møder bæredygtighed i mange forskellige rum, og vi får inkluderet flest muligt, vil det opleves mindre elitært og mere retfærdigt at få skabt en bæredygtig stat uden overforbrug og rovdrift på ressourcer. Vi skal blot huske ikke isoleret at tænke den grønne dagsorden, men også tænke social, kulturel, økonomisk og demokratisk bæredygtighed,” pointerer hun.

 

En bæredygtig stat øger biodiversiteten

Rasmus Willig, sociolog og en af forfatterne til bogen ”Den bæredygtige stat” definerer en bæredygtig stat som en stat, der handler på baggrund af naturvidenskabelig viden, hvor man er enig om, at der er brug for øget biodiversitet, så kloden – og menneskeracen - kan overleve på sigt.

Rasmus Willig Han mener, at såvel den klassiske konkurrencestat som velfærdsstat har spillet fallit i forhold til at handle på klimakrise og biodiversitet. Hvor velfærdsstaten hviler på en form for socialisme, hvor man venter på en stærk stat, der bruger skatter, afgifter og en ny omfordelingspolitik som redskaber til grøn omstilling. Og liberalismens konkurrencestat tror på et teknologisk fix, der skal redde kloden.

”Begge dele har vist sig ukampdygtige og ude af stand til at levere svar på vor tids største krise, og de klassiske ideologier med rød og blå blok bliver ved med at diskutere, selvom den naturvidenskabelige forskerstand kun har givet os 8-10 år. Så vi skal op i tempo, og her lancerer Anders Blok og jeg den bæredygtige stat i vores bog,” fortæller Rasmus Willig.

 

Alle skal lære at give naturen hjertemassage

I den bæredygtige stat arbejder man ud fra et regenerativt perspektiv, hvor man binder mere Co2, end man udleder – og dermed forøger biodiversiteten. Samtidig søsætter man en kollektiv proces, som griber ind i stat, marked og civilsamfund. Hvor det enøjede fokus på vækst er droppet, hvor den gamle andelstanke skal aktiveres, og alle borgere skal være medejere af skov. Hvor man via et medlemskab af en fagforening eller via sin arbejdsplads kan få medejerskab af et landbrug, hvor man får sine grøntsager fra.

”Der skal ske ændringer på både micro- og makroniveau. For eksempel skal staten gøre det langt nemmere for almindelige mennesker at købe et stykke jord og plante skov, ligesom det skal blive nemmere for staten at lave store skovområder,” mener han.

En bæredygtig stat vil også være et sted, hvor det første spørgsmål i diskussioner om offentlige planer og politikker altid vil være, bringer den her os i en mere bæredygtig retning? Hvor omtanken for planetens vel gennemsyrer alle samfundets institutioner, og hvor børn får forklaret fotosyntesen så mange gange, at den sidder på rygraden.

”I en bæredygtig stat har biodiversiteten forrang over alt andet, og hvor vi borgere er klienter i velfærdsstaten og forbrugere i konkurrencestaten, så er vi alle sammen forandringsagenter i en bæredygtig stat. Vi er alle sammen natur og alle sammen afhængige af natur for vores fortsatte færd i denne verden, så vi skal alle lære, hvordan vi giver naturen hjertemassage” siger Rasmus Willig.

Med en bunden opgave om at lære, hvordan naturen fungerer, og hvordan vi hjælper den, mener Rasmus Willig, at uddannelsessystemet – på alle niveauer – har fået et nyt højtstående strukturerende princip, hvor hvilken som helst lærer, underviser og forelæser hele tiden må forholde sig til, hvordan det konventionelle stof kan forholde sig til/omskrives til, hvordan vi forøger biodiversiteten, reducerer Co2 og binder Co2.

”Måske er retstavning og matematiske grundfærdigheder ikke længere det vigtigste. Til gengæld er det en forudsætning for, at den verden, vi lever i, kan bestå, at vi alle kan hjælpe naturen,” pointerer han.

 

Vi skal ikke tro, at andre klarer omstillingen for os

I vejen til en bæredygtig stat er der to veje – dels det rent praktiske med at gå i gang med at lave forandringer – dels hele oplysningsarbejdet i forhold til, hvordan man gør det. Her mener Rasmus Willig, at voksenlæring og folkeoplysning spiller en stor rolle.

Skal omstillingen ske på en retfærdig måde, skal vi have alle med, og samtidig skal løsninger opleves som retfærdige – for eksempel ved at pålægge klimaafgifter ud fra et princip om, at forureneren betaler.

”Hvor borgerne i både konkurrencestaten og velfærdsstaten selv kan træffe et valg, så er vi alle nødt til at bidrage til forandringerne i den bæredygtige stat. Så der ligger en stor læring og oplysningsopgave i, hvad vi hver især kan gøre i forhold til adfærdsændringer på transport og madvaner, skovplantning mv.”

”Så vi skal oplyse om, hvad vi selv kan gøre, og hvordan vi kan gøre det sammen – om det så er via et kollektiv, staten, politikere eller hvad hver enkelt gør. For det allerværste vi kan gøre, er at tro, at andre klarer omstillingen for en,” siger Rasmus Willig.  

Voksenlæringens rolle er meget større, end vi er bevidste om

Carolina Magdalene Maier, sekretariatschef hos Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) er enig med Rasmus Willig – klimadelen af den bæredygtige udvikling er den absolut største udfordring.

Carolina Magdalene Maier ”Vi skal bare ikke kun tænke det grønne, men også social og demokratisk bæredygtighed, så ud over at se bæredygtighed som et miljømæssigt fokus på at bremse klimaforandringer og bevare vores biodiversitet skal bæredygtighed også have et humanistisk fokus på mennesket som individ og som medborger,” mener hun.

Hos DFS definerer de bæredygtighed, som det er defineret i Brundtland-rapporten fra 1987, som værende ”det, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare”.

”Så vi arbejder meget ud fra generationsperspektivet i en optik af alt det, vi gør og alt det, vi er – og det er ikke kun klima. Det handler også om, at fremtidige generationer skal have mindst samme muligheder som os – socialt og demokratisk,” siger Carolina Magdalene Maier.

I en bæredygtig udvikling til bæredygtige liv i en bæredygtig stat peger hun på voksenlæring som helt afgørende.

”Voksenlæringens rolle er meget større, end vi selv og andre er bevidste om, fordi voksenlæring er en del af vores allesammens hverdag. Når du tager på højskole eller efterskole, stempler du ud af hverdagen og får masser af inspiration, men et højskoleophold eller efterskoleophold vil også altid bære præg af, at det foregår udenfor hverdagen.”

”Det forholder sig anderledes for oplysningsforbund og Folkeuniversitetet, som står for en stor del af voksenlæringen. Aktiviteter i regi af disse foregår samtidig med hverdagslivet, og det giver kæmpe muligheder for adfærdsændringer – både på den grønne dagsorden og i forhold til social og demokratisk bæredygtighed”, mener Carolina Magdalene Maier.

 

Gratis kurser samt opgradering af folkeoplysning i særlige områder

Hun ser voksenlæring og folkeoplysning som praktisk oplærer af konkrete kundskaber i et samfund midt i en grøn omstillingsfase. Både inden for særlige håndværk, men også i forhold til råd om, hvilken elbil man skal købe, hvordan man laver bæredygtig mad, som børn gider at spise og hele selvforsyningstankegangen.

”Men voksenlæring og folkeoplysning kan også fungere som oversætter – fra den politiske debat til almindelige borgere. For mange har svært ved at forstå, hvad for eksempel 70 procents reduktion i 2030 egentlig betyder, men det kan vi gøre superkonkret. Samtidig kan vi være med til at oplyse borgerne og udvikle bæredygtige fællesskaber, så udviklingen ikke bare sker hen over hovedet på dem.”

Skal samfundet og uddannelsen gøres bæredygtigt – og på en retfærdig måde – peger Carolina Magdalene Maier på både gratis kurser om bæredygtighed og en opgradering af folkeoplysning i særlige områder.

”Billigere eller gratis kurser – især i de mindre lokalområder, hvor vi har få tilmeldte og en massiv tilstedeværelse i boligområder uden tradition for at deltage i folkeoplysning, kunne være nogle af måderne til en mere retfærdig måde af få borgerne inkluderet i en bæredygtig omstilling,” slutter Carolina Magdalene Maier.

 

Kristine Fjord Tolborg Kristine Fjord Tolborg er direktør i Chora 2030 – en almennyttig organisation, der arbejder på at gøre Danmark mere bæredygtigt. Organisationen står bag verdensmålscertificeringen 2030 Skoler, der hjælper skoler med at komme i gang med at arbejde med bæredygtighed som en integreret del af deres virke. Derudover har Chora 2030 udviklet lignende certificeringsprogrammer for biblioteker og børnehaver.

 

Rasmus Willig Rasmus Willig er sociolog, ph.d. og i dag chef for CSR hos biotekvirksomheden Gubra. Han har siddet 15 år som forsker og lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC - Roskilde Universitet, hvor han blandt andet var leder af Center for offentligt og privatansattes ytringsfrihed. Han er forfatter til en lang række arbejdsmarkedsbøger og tre klimabøger – blandt andet ”Den bæredygtige stat”, som han har skrevet sammen med sociolog Anders Blok. Gubra arbejder på at øge biodiversiteten blandt andet gennem plantning af skov. Derudover har virksomheden skåret 90 procent af kødet i kantinen, alle medarbejdere får tilbudt en arbejdsgiverbetalt elcykel, og virksomheden giver 10 procent af deres overskud til grønne formål.

 

Carolina Magdalene Maier Carolina Magdalene Maier er sekretariatschef for DFS - Dansk Folkeoplysnings Samråd – en paraplyorganisation for 36 folkeoplysende foreninger, herunder Folkeuniversitetet, FOF, AOF, og Folkehøjskolerne. DFS’ strategi for 2020-2022 handler om bæredygtig folkeoplysning, hvor de med udgangspunkt i seks af FN’s verdensmål sætter fokus på, hvordan folkeoplysningen kan bidrage til et mere bæredygtigt samfund. Siden januar 2021 har DFS haft et bæredygtighedsnetværk, hvor pt. 20 af organisationens medlemmer arbejder med bæredygtighed.

 

Login (4)

Kommentar

Users have already commented on this article

Log ind eller Registrer dig for at skrive kommentarer.

Ønsker du et andet sprog?

Dette dokument er også tilgængeligt på andre sprog. Vælg et nedenfor.
Switch Language

Want to write a blog post ?

Don't hesitate to do so! Click the link below and start posting a new article!

Seneste diskussioner

EPALEs tematiske fokusområder for 2021. Sæt i gang!

Vi inviterer dig til at berige det, der forventes at blive et intenst kommende år med dine bidrag og ekspertise! Lad os starte med at deltage i denne online diskussion. Online diskussionen kører tirsdag den 9. marts 2021 fra klokken 10 til 16. Den skrevne diskussion bliver introduceret via livestream, med en introduktion til de tematiske fokusområder for 2021, og værten vil være Gina Ebner og Aleksandra Kozyra fra EAEA på vegne af EPALEs redaktion.

Mere