Blog
Blog

Uddannelsesforbundet: Brug for løbende efter- og videreuddannelse

Selv undervisere med stor erfaring, skal løbende have opdateret deres viden om ny teknologi og nye metoder til bedre læring.

Lærerne på de erhvervsrettede uddannelser har et vedvarende behov for efteruddannelse. Selv om de kommer med stor erfaring, skal de løbende have opdateret deres viden om ny teknologi og nye metoder til bedre læring.  

Skrevet af Lene Rimestad - www.rimestad.dk

 

På især to områder er der behov for efteruddannelse af lærere og vejledere på de erhvervsrettede uddannelser: den teknologiske udvikling inden for fagene og den pædagogik og didaktik, der blandt andet knytter an til udviklingen.

”Lærerne har et meget højt grundniveau og en stor faglighed, men der kommer hele tiden nye behov, fordi teknologien ændrer sig – og det gør elever og kursister også,” siger uddannelsespolitisk konsulent i Uddannelsesforbundet, Frank Jørgensen.

Uddannelsesforbundet organiserer blandt andre undervisere, vejledere og konsulenter på almene og erhvervsrettede uddannelser og på sprogskoler.

Når erhvervsuddannelserne eller AMU ansætter en ny lærer til at undervise, skal læreren ud over sin faglige uddannelse samt henholdsvis fem eller tre års arbejde inden for fagområdet, gennemføre en diplomuddannelse i erhvervspædagogik. Uddannelsen er på professionsbachelorniveau og svarer til et fuldt studieår. I praksis gennemføres den som regel på deltid sideløbende med undervisningen. Diplomuddannelsen udgør er en grundforudsætning for at kunne fungere som faglærer. Den indeholder bl.a. erhvervspædagogik, didaktik og videnskabsteori, der sætter læreren i stand til at planlægge og gennemføre undervisning. Uddannelsen knytter i stort omfang an til den undervisning, som læreren oplever på en erhvervsrettet uddannelse.

”Men der er behov for løbende efteruddannelse, for der sker jo hele tiden ny teknologisk udvikling. En fly- eller en bilmekaniker skal kunne noget helt andet end for ti år siden,” siger Frank Jørgensen.

Han understreger, at erhvervsuddannelserne ikke kan være teknologiførende. Det er ikke realistisk, at skolerne altid kan være fuldstændigt opdateret med de teknologier, der anvendes forskellige steder på arbejdsmarkedet, men uddannelser skal sikre, at elevernes viden ikke er forældet, inden eleverne bliver sendt ud på arbejdsmarkedet.

”Det kan være en stor udfordring for skolerne at følge med,” siger Frank Jørgensen.

 

Mangler tilstrækkelige IT-kompetencer

Corona-nedlukningerne, hvor meget undervisning blev digitaliseret, afdækkede yderligere et kompetenceudviklingsbehov. En undersøgelse under den første corona-nedlukning viste, at 46 procent af lederne på AMU og 35 procent af VUC-lederne vurderede, at deres undervisere manglede tekniske IT-kompetencer. Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, stod bag undersøgelsen, og EVA spurgte ledere og lærere på voksen- og efteruddannelser om deres erfaringer med nødundervisningen.

Både undervisere og ledere vurderede også, at læringsudbyttet under nødundervisningsperioden i foråret og sommeren 2020 generelt var mindre end under perioder med almindelig undervisning – særligt for de fagligt svage deltagere, deltagere med sproglige udfordringer og deltagere med svage digitale kompetencer.

Og det er netop det andet kernepunkt i at efteruddanne faglærerne på blandt andet erhvervsskoler og AMU: Eleverne eller kursisterne er heller ikke de samme som for ti år siden. Det kræver også efteruddannelse i pædagogik og didaktik at kunne give eleverne den bedste uddannelse.

 

Brug for ny didaktik

”De unge i dag har en anden sociologisk og psykologisk profil, og det skal man som underviser også have forståelse for og kunne håndtere.” siger Frank Jørgensen.

Antallet af unge med psykiske problemer er steget markant. For eksempel viser tal fra Den Nationale Sundhedsprofil fra 2017, at knap hver fjerde unge kvinde mellem 16 og 24 år har et selvrapporteret mentalt dårligt helbred. Det er en stigning på 50 procent siden 2010. For alle unge i aldersgruppen rapporterer 18 procent om dårligt mentalt helbred. I 2010 var tallet 12 procent.

Alle lærere skal for eksempel vide hvordan unge med angst eller depression får den rette støtte, så de også kan gennemføre en uddannelse, eller de skal vide, hvordan ordblinde kan få hjælp til at følge undervisningen.

 

Nye læringsformater

Under coronaen er nye formater med blandet onlineundervisning og fysisk tilstedeværelse vist, at nogle unge trives bedre med at være hjemme. Andre har ikke kunnet finde ud af teknologien eller har haft svært ved undvære de sociale aspekter af uddannelsen.

”Nogle kursister kan fuldstændigt have problemer med at tilgå de digitale platforme. Hvad har de af software og hardware, og hvilke kompetencer har de til at navigere i systemerne,” siger Frank Jørgensen.

Han nævner AMU-kurser som et eksempel på, at det kan være svært for målgruppen at anvende IT-teknologien, udover at det er svært at omsætte meget praktiske fag som at lægge brosten eller bygge stilladser til et online-kursus via nettet.

De nye læringsformer kræver efteruddannelse i, hvordan man bedst underviser online eller blander e-læring med fysisk fremmøde.

Men også til daglig er der behov for, at lærerne skal kunne håndtere den it, der udvikles og bruges både i klasseværelset og i de forskellige fag, som eleverne skal trænes til og udlæres i.

”Undervisningen blev i perioden mere varieret i takt med, at undervisernes erfaringer og kompetencer inden for fjernundervisning og digitale læremidler udviklede sig. Rammesat videndeling og ekstra ressourcer var ifølge underviserne med til at styrke deltagernes læringsudbytte af fjernundervisning og kvaliteten i undervisningen,” siger Frank Jørgensen.

”Coronaen har blot understreget undervisernes konstante behov for at følge med i udviklingen,” siger han

 

Men fjernundervisning kræver nye didaktiske kompetencer og fokus på variation i undervisningen, påpeger han.

Erfaringerne fra nedlukningsperioden understreger behovet for videreudvikling af både didaktiske og IT-tekniske kompetencer hos underviserne. Samtidigt stiller fjernundervisning andre krav til deltagerne end tilstedeværelsesundervisning. Ikke alle deltagere på AMU havde forudsætninger for at deltage. Særligt fagligt svage deltagere, deltagere med sproglige udfordringer eller deltagere med manglende digitale kompetencer havde udfordringer. Og det vil være vigtigt også at have blik for netop disse deltagergrupper og overveje, hvordan format og deltagernes forudsætninger kan mødes, mener ham.

 

”Viden skal opdateres løbende, og det ville fedt og understøtte kvaliteten af uddannelserne, hvis systematisk efteruddannelse af lærerne blev permanent finansieret og indbygget i driften af uddannelserne,” siger Frank Jørgensen. ”Det ville samtidigt gøre det nemmere at lægge langsigtede strategiske planer for løbende efteruddannelse, så det ikke bliver for tilfældigt.”

 

Om Uddannelsesforbundet

Uddannelsesforbundet er en fagforening for lærere, vejledere eller konsulenter på almene og erhvervsrettede ungdoms- og voksenuddannelser, på sprogcentre, jobcentre mv.

Uddannelsesforbundet har ca. 10.000 medlemmer.

Ca. halvdelen af medlemmerne underviser på erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner. Den anden halvdel er ansat på forskellige offentlige og private uddannelsesinstitutioner.

Fagforeningen er blevet til ved en fusion i 2009 mellem Danske Produktionshøjskolers Lærerforening (DPL), Dansk Teknisk Lærerforbund (DTL), Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere (LVU og senere Handelsskolernes Lærerforening (HL).

 

Login (1)

Want to write a blog post ?

Don't hesitate to do so! Click the link below and start posting a new article!

Najnovije rasprave