chevron-down chevron-left chevron-right chevron-up home circle comment double-caret-left double-caret-right like like2 twitter epale-arrow-up text-bubble cloud stop caret-down caret-up caret-left caret-right file-text

EPALE - Електронна платформа за учене на възрастни в Европа

Блог

Autisme og VR: Når selv hverdagen er en særlig udfordring

22/09/2020
от EPALE Deutschland
Език: DA
Document available also in: EN DE FR CS

Oversættelse af Thomas Hansen


Erfaringer og oplevelser fra et Erasmus+ projekt der udvikler Virtual Reality træningsmiljøer til mennesker med autistisme spektrumProject logo of AutismVR

"Hvis du kender en person med autisme, så kender du lige præcis én autistisk person." Denne sætning blev ofte brugt i de interviews, der blev gennemført som en del af behovsvurderingen i Erasmus+ AutismVR-projektet. De interviewede - dels mennesker med ASD, dels mennesker med tæt personlig eller professionel kontakt - understregede gang på gang, hvor lidt man kan generalisere oplevelser fra eller med enkeltpersoner med autisme. Men det var netop formålet med behovsanalysen: at finde ud af, hvilke hverdagssituationer folk med autismespektrum oplever som særlig vanskelige og udfordrende. Der blev lagt særlig vægt på de situationer, der er en del af hverdagen i bred forstand. Interviewene blev gennemført i projektets partnerlande, nemlig Danmark, Frankrig, Cypern, Storbritannien og Tyskland, og analysen danner grundlag for udviklingen af ​​10 virtuelle træningsmiljøer, som skal gøre det lettere for mennesker med ASD at klare netop disse hverdagssituationer og være i stand til at deltage i det sociale liv.

.

Nu lader vi som om…

Udover fra erkendelsen af, at generalisering af resultater i projektet skulle tilgås endnu mere forsigtigt end i andre sammenhænge og at tæt kontakt med målgruppen gennem hele udviklingsperioden er nødvendig, opstod der en yderligere udfordring fra interviews: Det er især vanskeligt for mennesker med autistisme spektrum at sætte sig i "som om" situationer. For eksempel at foregive at tale med en vejleder, selvom de sidder overfor en lærer. For AutismVR-projektet følger det, at de træningsmiljøer, der udvikles, skal være så tæt som muligt på de fremtidige brugeres virkelighed. Dette er den eneste måde, hvorpå de kan bruge den virtuelle i deres virkelige verden.

Men netop i den situation, der oftest blev nævnt i interviews i alle lande, fremstår de nationale forskelle tydeligst: brugen af offentlig transport. Fra og med hvordan køreplaner virker, til køb og validering af en billet er mulighederne og skikke i de forskellige lande, ofte endda regionalt, meget forskellige. Men hvad betyder det for projektet? Det nytter ikke at udvikle offentlig transport transnationalt som et af de ti VR-træningsmiljøer. Som en konsekvens besluttede projektpartnerne at skabe fem nationale eller regionale miljøer, som sandsynligvis kan bruges meget mindre generelt, men som kan være til reel hjælp for mennesker med ASD i de respektive regioner. I detaljer er disse ...

  • En sporgvogn i Leipzig (Tyskland)
  • En bustur i Pau (Frankrig)
  • Metroen i London (England)
  • En togtur fra Vejle (Danmark)
  • En intercitybus på Cypern (Cypern)

.

Træning i hverdagen

I forhold til de resterende fem miljøer, der skal udvikles som virtuelle træningssimuleringer, er valget faldet på de situationer, der på den ene side kom særlig ofte op i interviews og kan implementeres transnationalt, da deres design ikke afhænger af nationale eller regionale særegenheder. På den anden side blev der lagt et særligt fokus på evnen til at deltage i arbejdslivet, i tråd med projektets mål om at støtte mennesker med ASD til at finde vej ind på arbejdsmarkedet - at orientere sig i hverdagen, finde vej ind et nyt miljø og gøre det lettere for dem at håndtere ændringer i deres hverdag:

  • Et besøg hos lægen: Den første udfordring i dette scenarie bliver at lave en aftale via telefonen. Telefonopkald generelt er en stressende oplevelse for mennesker med ASD, fordi den person, du taler med, forventer en hurtig reaktion på det, der siges. Når der er lavet en aftale, begynder det aktuelle besøg hos lægen, hvor brugeren bliver nødt til at besvare forskellige spørgsmål fra receptionisten og lægen og følge instruktionerne afhængigt af symptomerne.
     
  • Handle i supermarkedet: I dette scenarie er målet at få brugerne til at føle sig sikre i deres adfærd i supermarkedet. De bliver bedt om at lede efter de rigtige varer i henhold til en forudbestemt indkøbsliste og lægge dem i deres indkøbskurv. Derudover, finde vej rundt i supermarkedet (på trods af mange produkter i hylderne og mange lyde omkring dem), at bede om hjælp, svare på spørgsmål fra andre, hvis det er nødvendigt, at stå i kø ved kassen og betale.
     
  • Et jobinterview: I dette scenarie er hovedformålet at blive kastet ud i denne særdeles usikre, men i virkeligheden meget afgørende situation og reagere tilstrækkeligt godt på spørgsmålene fra den potentielle arbejdsgiver. Fokus her er på mere generelle spørgsmål om ens egen baggrund, motivation, mål osv. Snarere end på fagspecifikke spørgsmål. Small talk med ukendte mennesker vil blive integreret som en særlig udfordring.
     
  • Den første arbejdsdag: Også i denne situation er den første prioritet at møde det usikre og nye. Arbejdsmiljøet vil være et kontor, hvor brugeren møder den nye vejleder, får tildelt arbejdspladsen, bliver nødt til at håndtere en defekt fotokopimaskine og vil endelig blive indkaldt til en samtale med vejlederen uden at kende årsagen til det.
     
  • En frokostpause med kolleger: I dette træningsmiljø spiser brugeren frokost med kolleger. Han / hun har medbragt sin egen frokost hjemmefra, skal varme den op i det fælles køkken i mikrobølgeovnen og derefter spise sammen med de andre i et fællesrum. Målet her er på den ene side at reagere spontant på situationer (er mikrobølgeovnen fri til brug?) Og på den anden side at interagere med de andre mennesker og deltage i samtalen under måltidet.

Young man at the computer

Når miljøerne designes, forsøger vi at integrere så mange af de sociale aspekter, som interviewpersonerne nævner, og som udgør udfordringer overalt i hverdagen. F.eks. Vil hilsener af forskellig art forekomme i næsten alle miljøer. Under jobinterviewet, på den første arbejdsdag og også i frokostpausen, vil brugerne møde forskellige mennesker, nogle gange for første gang og bliver nødt til at orientere sig efter og opføre sig som en del af en gruppe. Som nævnt ovenfor praktiseres small talk også i disse miljøer.

.

Tilpasning af hverdagens arbejdsliv sammen

Den fulde Kompleksitet i den (sociale) hverdag – er projektgruppen helt opmærksom ikke kan afbildedes i et VR-miljø. Men med de konkrete dele, der vil blive implementeret i AutismVR-projektet, vil der forhåbentlig være mange mennesker med ASD der får mulighed for at møde disse situationer i et beskyttet rum og dermed opbygge større tillid til hverdagen.

Samtidig arbejder projektet på at udarbejde en håndbog, der vil bidrage til at skabe opmærksomhed blandt arbejdsgivere. Målet er at vise, hvordan arbejdsmiljøer og hverdagsliv kan designes på en sådan måde, at både mennesker med ASD og deres "neurotypiske" kolleger har det godt og kan arbejde optimalt.

Yderligere information om projektet kan finds her: https://www.autism-vr.eu

Kontakt os: Projekt koordinator Thomas K. Hansen (thkha@vejle.dk)

Share on Facebook Share on Twitter Epale SoundCloud Share on LinkedIn Share on email